DIANALUND

Dianalund Udviklingsråd


Hvad er DUR?

Dianalund Udviklingsråd blev stiftet i 2014 og har siden arbejdet kontinuerligt for fortsat udvikling i byen. Det er fortsat vores primære opgave og kan ses tydeligt rundt omkring i byen. DUR består af en bestyrelse sammensat af repræsentanter for foreninger, erhvervsdrivende, institutioner og menigt valgte borgere. DUR’s bestyrelses arbejde består i at støtte og følge op på de tiltag, de enkelte undergrupper arbejder med. F.eks., hvor man kan søge midler til projektet, hvem skal man henvende sig til i kommunen, eller hvordan søger man sponsorer. Man kan altid komme med forslag til bestyrelsen, stifte en undergruppe eller møde op til generalforsamlingen og stille op til bestyrelsen.

DUR samarbejder med andre lokalråd og to gange om året mødes vi med Økonomiudvalget i Sorø Kommune. Vi er repræsenteret i kommunens trafikråd og kan være Dianalunds talerør til politikerne.

Det er DUR, som har været primus motor for det attraktive område – på banen – med skaterbane, petanque, legeplads og multibane samt en scene, hvor der om sommeren er gratis picnickoncerter. DUR har skaffet padeltennis og kunstgræsbane til byen og har stået for renovering af minigolf. Ved flagdage kan du nyde, at byen er pyntet med Dannebrog langs vejene, og en gang om året er der byfest og fastelavn for børn. For bare at nævne lidt af det DUR står for.

Oversigt over DUR

Hvorfor skal du melde dig ind i DUR?

DUR er ligesom licens – man kan godt deltage i arrangementer uden at være medlem, men det er sjovere, hvis vi deles om det. Så hvis du gerne vil have en by i udvikling, et bredt udbud af aktiviteter, og at vi fortsætter med at tænke i anlægsprojekter til byen (Hvad kunne du tænke dig?), så meld dig ind.

Når vi ansøger kommunen eller fonde om penge til forskellige projekter, så batter det, at vi kan vise, at vi har et højt medlemstal. Hver gang flagene vejer i byen kan du med god samvittighed vide, at du er med til at støtte. Det koster kun 75 kr. om året, så hvis du også vil fortsat udvikling til byen – så meld dig ind og støt Dianalund Udviklingsråd – det DUR.

Vil du være med eller har du en god ide

Du er meget velkommen til at kontakte formanden på formand@dianalund.dk hvis du gerne vil være med i en af de eksisterende grupper eller har en ide til noget helt fjerde.

del dette

Nyheder

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed