KIF – Kultur og Idræts Faciliteter
Udgivet den 03. november 2025
KIF (Kultur og Idræts Faciliteter) er en arbejdsgruppe i Dianalund Udviklingsråd (DUR), der arbejder for at udvikle og fremtidssikre byens idræts- og kulturfaciliteter.
Gruppen blev stiftet i 2024 som en direkte reaktion på den høje belægningsprocent i Holberghallen, som på daværende tidspunkt var oppe på 98 %. Det vidner om et stort aktivitetsniveau – men også et behov for flere og bedre rammer til foreninger, borgere og fællesskaber i Dianalund.
Formål og vision
KIF’s overordnede mål er at skabe et levende og inkluderende samlingspunkt i Dianalund, hvor kultur, bevægelse og fællesskab går hånd i hånd.
Gruppen arbejder for:
- at understøtte bevægelse som en naturlig del af det gode hverdagsliv
- at skabe fællesskaber og oplevelser på tværs af alder, interesser og baggrund
- at udnytte naturen og kulturen omkring Holberghallen som en aktiv styrke
Målet er at udvikle moderne, fleksible og mangfoldige faciliteter, der kan bruges af både foreninger, skoler, institutioner og borgere i lokalområdet.
Du kan kontakte gruppen på: kif@dianalund.dk
Se også: KIF sætter fokus på fremtidens kultur- og idrætsfaciliteter i Dianalund
