Børnekulturfestival i Dianalund med nærvær, magi og sprudlende skaberglæde
Udgivet den: 08. september 2026
Det summede af spænding, nysgerrighed og ren skaberglæde, da Dianalund Bibliotek og Borgerhus fredag eftermiddag slog dørene op til byens første Børnekulturfestival. Eftermiddagen bød på børneteater, livlige workshops og masser af tid til nærvær, og at dømme ud fra de mange smil og den gode stemning blev de store forventninger til fulde indfriet.
Et forvandlet hus fyldt med nærvær
Dianalund Bibliotek og Borgerhus var i dagens anledning nærmest forvandlet. Den gamle byrådssal fungerede som ramme om et stemningsfuldt børneteater, mens bibliotekets læseområde var omdannet til et kunstnerisk krea-rum. Bordene flydte med farver, pensler, sten, papir og sakse, og rammerne blev hurtigt fyldt med liv, da børn og forældre satte sig til rette sammen.
Der blev snakket, udvekslet idéer og eksperimenteret på livet løs: Hvilken farve skulle papfiguren have, og hvad kan der egentlig komme ud af et æg, hvis man bruger fantasien?





Børn skal skabe – ikke kun underholdes
Formålet med Børnekulturfestivalen var bevidst at lade deltagerne gribe pensler og sakse selv frem for blot at levere passiv underholdning.
“Børnene lever i en tid med overflod af passiv underholdning. Og kanalerne er sÃ¥ mange, at børnene mÃ¥ske ikke engang har samme referenceramme, nÃ¥r de mødes i børnehaven eller skolen,” forklarer kulturformidler David Nejrup. “Som kulturinstitutioner har vi fagligheden til at tilbyde kreativitet, kunst og kultur i et fællesskab. Og det er præcis det, vi vil med Børnekulturfestivalen. Det er en enormt dejlig tanke, at en masse børn og forældre fredag havde samme oplevelse med at skabe en festival i Dianalund. Og vi hÃ¥ber, at oplevelsen har sat et aftryk, sÃ¥ der bliver leget videre derhjemme, i børnehaven og skolen.”
Et stærkt kultursamarbejde
Festivalen var ikke kun en lokal festdag i Dianalund, men også en markering af det brede børnekulturliv i hele Sorø Kommune.
“Med Børnekulturfestivalen fejrer vi i fællesskab det rige børnekulturliv i Sorø Kommune,” udtaler børnekulturkonsulent Maria Holst Andersen. “Børnene kan invitere deres forældre med til at opleve og møde de kulturinstitutioner og kunstnere, de kender fra deres hverdag i dagtilbud og skole. Børnekulturfestivalen Ã¥bner nemlig et vindue for nogle af alle de mange og spændende kunst- og kulturaktiviteter, der foregÃ¥r i løbet af et skoleÃ¥r for børn og unge i Sorø Kommune.”





Festivalen blev afviklet som et tværgående samarbejde mellem KulturKaptajner (Sorø Kommunes børnekulturelle indsats) og tre af kommunens kulturinstitutioner: Sorø Bibliotek, Sorø Kunstmuseum og Sorø Museum. Derudover deltog kunstner Ida Exner samt lokale foreninger og frivillige.
Fakta om Børnekulturfestivalen
- Tid og sted: Afholdt fredag den 28. august kl. 15.00–17.30 på Dianalund Bibliotek og Borgerhus. Lørdag formiddag blev en tilsvarende festival afviklet i Sorø by.
- Støtte: Børnekulturfestivalen 2026 i Dianalund og Sorø er støttet af Sorø Kommunes Pulje til kulturelle formål.
