DIANALUND

Nye vedtægter skal gøre DUR mere tidssvarende og inkluderende

Udgivet den: 23. april 2026

Dianalund Udviklingsråd (DUR) har vedtaget nye vedtægter på en ekstraordinær generalforsamling. Ændringerne markerer et ønske om at udvikle foreningen i en mere tidssvarende retning og samtidig gøre den mere inkluderende for alle aldersgrupper.

En af de mest synlige ændringer er opdateringen af titlerne i bestyrelsen. Fremover vil formanden have titlen bestyrelsesleder, mens næstformanden bliver vicebestyrelsesleder. Ifølge bestyrelseslederen er ændringen ikke revolutionerende, men et bevidst skridt mod et mere moderne og kønsneutralt sprog, som kan appellere bredere – ikke mindst til en yngre generation.

Samtidig er der justeret i formuleringen af, hvordan bestyrelsen sammensættes. Hidtil har det været et krav, at bestyrelsen skulle bestå af repræsentanter fra institutioner, foreninger, erhvervsliv og borgere. Dette er nu ændret til, at det tilstræbes. Baggrunden er, at det i praksis har vist sig vanskeligt at opfylde kravet fuldt ud.

Uændrede ambitioner

Ambitionen er dog uændret. DUR ønsker fortsat at være en bredt samlende forening for hele Dianalund, hvor både borgere, foreninger og erhvervsliv er repræsenteret og engageret i byens udvikling.

Erhvervslivets rolle i foreningen fastholdes også i de nye vedtægter. Som en anerkendelse af deres betydelige bidrag vil virksomheder fortsat have to stemmer ved generalforsamlinger.


del dette

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRÃ¥d
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed