Nyt udbud af byggegrunde i Pilegårdstrekanten efter ændret strategi
Udgivet den 19. januar 2025
Sorø Kommune har annonceret et offentligt udbud af en del af Pilegårdstrekanten i Dianalund, hvilket åbner mulighed for opførelse af parcelhuse og tæt-lav bebyggelse. Området som tidligere har været udbudt som et samlet projekt er nu blevet delt op. Senere vil yderligere to etaper af området blive udbudt.
Det samlede udbudte areal udgør 78.200 m² og er opdelt i tre grupperinger med byggeretter på henholdsvis 4.093 m², 4.470 m² og 6.183 m². Der kan afgives bud på hver enkelt gruppering eller på alle tre samlet. Budfristen er den 28. februar 2025 kl. 12.00.

Pilegårdstrekanten er et 175.000 m² stort område tæt på bycenter, bibliotek, skole og Hospicegården Filadelfia samt naturen og landskabet.
Læs også: Dianalunds bæredygtige bydel skal bygges på naturens præmisser
Det forventes, at området vil kunne rumme 300-400 boliger og op til ca. 1.000 borgere.
Læs også: Sweco skal tegne Dianalunds nye bydel
Yderligere information om udbuddet kan findes hos EDC Erhverv. For spørgsmål kan Thomas Nyborg, Leder af Ledelsessekretariatet i Sorø Kommune, kontaktes på telefon 5787 6308.