Nye padel-tider for 60+ og dag-spillere i Dianalund
Udgivet den: 03. april 2026
Dianalund Badmintonklub åbner nu op for et nyt initiativ, der skal skabe mere liv på padelbanerne i dagtimerne. Som tidligere varslet i Dianalund Bladet, inviterer klubben nu seniorer og andre uden for arbejdsmarkedet til at dyrke motion og fællesskab på de lokale baner.
Faste tider i dagtimerne
Klubben lægger ud med at holde de to padelbaner åbne én gang om ugen fra kl. 10.00 til 13.00 fra onsdag den 8. april , hvor det i øvrigt er gratis at deltage på denne dag. Hvis interessen viser sig at være stor, er klubben klar til at udvide med yderligere en dag.
I det fastlagte tidsrum vil banerne stå åbne, så spillerne ikke behøver en kode for at få adgang. Har man brug for at låne bats og bolde, får man tilsendt en kode til udstyrsboksen, når man tilmelder sig.
Tilmelding og betaling
Interesserede kan tilmelde sig ved at sende en mail til padel@dianalundbadmintonklub.dk (Att.: Helen Jensen). Betalingen foregÃ¥r via MobilePay til nummeret 13929 (husk at skrive navn og “60+” i beskedfeltet).
Dianalund Badmintonklub ser frem til at byde mange nye spillere velkommen til masser af aktivitet og samvær på banerne.
