DIANALUND
Ã…ret der gik i Dianalund B&U Kultur

Glædelig jul og godt nytår fra Dianalund B&U Kultur

Udgivet den 14. december 2016

 

Peter Mygind

I februar måned havde Dianalund B&U Kultur i samarbejde med Børneskolen Filadelfia, SSP Sorø/Ung Sorø og Dianalund Udviklingsråd fået arrangeret, at Peter Mygind kom og holdt foredrag om mobning og social ansvar. Omtrent 300 personer mødte op til et lærerigt og tankevækkende foredrag.

Fastelavn i Dianalund Centret

I år havde Dianalund B&U Kultur sammen med Dianalund Centret arrangeret fastelavnsfest i de gamle Fakta-lokaler. Fastelavnsfesten startede på Aldi-Torvet, hvor folk gik i rasleoptog ned til Fakta-lokalerne. Dianalund Centeret udtalte, at de aldrig før havde haft så mange mennesker i Centeret på en gang, det mundede da også ud i en rekord i børnenes Rekordbog.

Svævebane

Søndag den 22. maj var vejret perfekt til indvielsen af den længe ventede svævebane og mange var mødt op for at være med. Holbergskolens nye skoleleder, Jakob Storm, holdt indvielsestalen og tog selv den første tur.
Desværre havde firmaet sat svævebanen op forkert, så den gik op ad bakke. Firmaet begyndte derfor om mandagen at pille svævebanen ned for så at vende den om.
I Dianalund B&U Kultur prøvede vi at se det sjove i det, for hvor mange kan sige, at de har indviet en svævebane om søndagen for at få pillet den ned om mandagen og vendt om? Det er der ikke mange der kan, men det kan Dianalund B&U Kultur. Men man skal ikke give op, selvom tingene går op ad bakke og det gør vi i Dianalund B&U Kultur heller ikke.

Børnevenlig Sankt Hans

For 2. år afholdt Dianalund B&U Kultur børnevenlig Sankt Hans i Dianalund Bypark. Omkring 500 var mødte op og sognepræsten Bo Breuning Petersen holdt båltalen. Igen i år var vi rigtig heldige med vejret. Da det var ved at være sengetid for de små, gik folk hjem og det var meget heldigt, for kort tid efter væltede det ned med regn og de første tordenbrag kom. Nu var det kun Dianalund B&U Kultur, der blev våde.

Sebastian Klein

Den 6. november blev Sebastians Skøre Safarishow afholdt i Multisalen. Det var en skøn formiddag med Sebastian Klein og de to musikere samt 300 børn og voksne.

Aktivitetsområdet

Dianalund B&U Kultur er med i helhedsplanen for Dianalund, hvor vi arbejder for et aktivitetsområdet imellem Borgerhuset og Ventemøllegården. Helhedsplanen bakker op om aktivitetsområdet og der er afsat et millionbeløb til området. Der er indhentet tilbud og afventer endelig svar fra Sorø Kommune i forhold til beliggenheden af aktivitetsområdet. I 2017 skal vi i gang med at skrive ansøgninger til diverse fonde og sponsorer.

Følg med i januar angående arrangementer for det nye år i nyhedsbrev fra www.dianalund.dk på Dianalund.dk samt Dianalund B&U Kulturs Facebook side.
Vi håber på samme gode opbakning til vores arrangementer i 2017.


Det lykkes kun, hvis vi står sammen

God jul og godt Nytår til Jer alle
Fra Dianalund B&U Kultur

del dette

Nyheder

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRÃ¥d
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed