DIANALUND

Find skøjterne frem

Udgivet den 05. februar 2021

Isen på Skøjteflommen er farbar!

En koldfront ligger over Danmark og Skøjteflommen er klar til issport og leg.

Ophold og brug af Skøjteflommens arealer sker på eget ansvar!

Husk 2 meters afstand og forsamlingsforbud på 5 personer!

Ved at vise hensyn og give plads til andre,  kan vi sammen holde banen åben. Så kom i små grupper og fordel jer over hele den 1 hektar store skøjtebane fra lampeposten og ned mod Skælskørvej. Kig forbi sidst på dagen, hvor lygten er tændt.

Skøjteflommen er en eng, hvor Sorø Kodriveforening har køer på græs i sommerhalvåret.  Om efteråret slår kommunen de sidste stride staudetoppe af, inden engen oversvømmes. Klipningen sikre en glat skøjtebane på den vinteroversvømmede eng.

Hvad betyder flomme

flomme1 substantiv, fælleskøn
BØJNING -n, -r, -rne
UDTALE [ˈflʌmə] 
OPRINDELSE fra middelnedertysk vlome ‘det der flyder ovenpå’

Kilde: ordnet.dk

Formand for Teknik og Miljøudvalget Jens Nygaard forklarer: ”kommunen prioriterer at klargøre skøjtebanen, uanset at vintersæsonerne er svingende. Når det endelig fryser, så er det skønt at se liv og glade dage på isen. Det er den perfekte blanding af motion, udeliv og samvær med afstand.” 

Et godt tip

Et godt tip til at få det maksimale ud af banen, er at medbringe kost eller sneskraber. Snefygning og tøvejr laver nemt bump i banen. Og er ungernes skøjter blevet for små, eller ”onkel Anders” blevet for ustabil til hockey! Så kan du jo prøve at få byttet dem derude, eller på en af de mange online byttebørser.

Det ligger på kooordinaterne: 55.42942396548498, 11.56456041165535

Artikelbillede: Candid_Shots fra Pixabay

del dette

Nyheder

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed