FÃ¥ en snak med borgmesteren i Degneparken
Udgivet den: 24. marts 2026
Borgmester Jakob Spliid tager sit “mobile kontor” med til Dianalund torsdag den 26. marts. Alle er velkomne til at kigge forbi til en uformel snak.
Hvis du har noget på hjerte, eller bare er nysgerrig på, hvad der rører sig i kommunen, så har du nu muligheden for at møde borgmesteren ansigt til ansigt. Jakob Spliid fortsætter nemlig sin tur rundt i kommunen for at komme tættere på borgerne og høre om deres hverdag.
Denne gang foregår det i Degneparken i Dianalund. Her inviterer borgmesteren både beboere, pårørende og alle andre interesserede til en snak om alt fra lokale initiativer til de ting, der fylder i hverdagen.
Målet med det mobile kontor er at skabe en åben og nær dialog. Det kræver ikke tidsbestilling – du møder bare op og deltager i samtalen.
- Hvor: Festsalen i Dagcentret Degneparken, Degneparken 1, 4293 Dianalund.
- Hvornår: Torsdag den 26. marts kl. 9.00 – 12.00.
Der vil være skiltning på dagen, så det er nemt at finde vej.
