E-DUR afholdte første arrangement i år
Udgivet den 01. september 2021
Ligesom så mange andre, har E-DUR også været ramt af Corona. Det har ikke været muligt at afholde arrangementer for medlemmerne, så det var en stor fornøjelse endelig at kunne byde velkommen til dette første af slagsen, med et stort fremmøde på en meget flot sensommeraften.
Lerduer og fællesspisning
Denne gang handlede det om at ramme lerduer. Det foregik i Niløse Jagtforening og alle fik trods alt ram på de hurtige duer. Lerduerne bliver sluppet fra kastemaskinen med 100 km i timen, og så er det ellers om at ramme med de ca 90 hagl, der spreder sig ud i en diameter af 75-80 cm, når de når lerduens rute.