DIANALUND

Tersløsegård er solgt til Realdania By og Byg

Udgivet den 08. december 2025

Tersløsegård har fået ny ejer efter at Realdania By & Byg har købt den historiske gård af Den Holbergske Stiftelse Tersløsegård. Købet skal sikre, at den næsten 300 år gamle bygning bevares og kan drives bæredygtigt fremover.

Tersløsegård blev i sin tid købt af forfatteren Ludvig Holberg i 1745 og har siden 1910 huset Ludvig Holberg Museet, som formidler hans liv og virke.

Større restaurering venter

Med den nye ejer følger en omfattende restaurering af det gamle anlæg. Tersløsegård fra 1737 trænger blandt andet til et nyt tegltag. Der skal også findes en bæredygtig varmekilde til bygningen, som i dag er uopvarmet. Samtidig skal der indrettes handicapvenlige toiletter og et mindre café-køkken.

Restaureringen forventes at være færdig i løbet af anden halvdel af 2027, og museet ventes derfor at åbne med ny sæson i foråret 2028.

Museet fortsætter uændret

Det er vigtigt at understrege, at selve driften af Ludvig Holberg Museet fortsætter helt som hidtil.

Den Holbergske Stiftelse Tersløsegård vil fremover leje bygningerne af Realdania By & Byg og fortsætte med at drive museet. Bestyrelsen glæder sig over aftalen og ser det som den bedste måde at bevare Holbergs historiske bolig i smuk og værdig stand for lokalområdet og besøgende.

Før handlen er helt på plads, skal den dog godkendes af Civilstyrelsen. Overtagelsen ventes at ske den 1. januar 2026.

del dette

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed