Sorøs erhvervsliv vokser kraftigere end resten af landet
Sorøs erhvervsliv har igennem de sidste mange år været inde i en positiv udvikling. Hvor mange andre kommuner har kæmpet med faldende jobtal og et udfordret erhvervsliv, har Sorø stort set konstant haft vækst i antallet af arbejdspladser.
– Vi har et rigtig stærkt erhvervsliv i Sorø Kommune med nogle virksomheder, som pÃ¥ trods af udfordrende tider har formÃ¥et ikke bare at holde status quo, men faktisk ogsÃ¥ at vokse. Og det er jo simpelthen en ønskeposition at stÃ¥ i som kommune, udtaler Sorøs borgmester Gert Jørgensen, som ogsÃ¥ glæder sig over, at erhvervsindkomsten pr. borger, er steget betydeligt.
Væksten er trukket af vækst i brancherne erhvervsservice og bygge/anlæg. Alene i 2015 og 2016 har disse to brancher skabt 350 nye fuldtidsstillinger og står for hvert tredje af alle job i kommunens virksomheder.
Glæde over fremgangen
Væksten i Sorøs erhvervsliv er markant højere end i resten af landet, og det har den faktisk været siden 2009. Formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget, Anne Madsen, glæder sig også over fremgangen: – Vi har haft en flot udvikling gennem længere tid på job fronten, og det skyldes en kombination af dygtige virksomheder og virksomhedsledere, en generel forbedring i hele landet på beskæftigelsesområdet og et bevidst fokus på, at både kommune og virksomheder vinder, når vi samarbejder, siger hun.
I alt er der 1.550 virksomheder med hovedsæde i Sorø, som i alt bidrager med godt 8.000 job. Der er i alt 11.700 job i kommunen, hvis man tæller de offentlige job med.
Tallene stammer fra Vækstvilkår 2017 Sorø, som er udarbejdet af Center for VækstAnalyse for Vækstforum Sjælland. Analysen udkommer den 24. august.