Sorø Kommune rammer den gode stil, tænker grønt og kører el-bil
Udgivet den 17. marts 2021
Sorø Kommune har i løbet af det seneste år udskiftet otte biler på det tekniske område med elbiler.
Dermed er næsten halvdelen af bilerne, som Teknik, Miljø og Drift råder over, elbiler. Elbilerne har siden efteråret bragt kommunes servicefolk rundt i hele kommunen for eksempel ved transport af værnemidler til de kommunale institutioner og ejendomme.
Der kommer flere til
De otte ny elbiler er blot de første i rækken. Kollegerne på rottebekæmpelsesområdet kan se frem til, at tre ud af deres fem biler ligeledes vil blive elbiler i løbet af det næste års tid.
Mikael Gangsted, teamleder i bygningsdrift i Sorø Kommune fortæller: â€ÂDa det sidste år blev besluttet, at de nye biler på området skulle være elbiler, havde medarbejderne i driftsafdelingen en konkurrence om et slogan til bilerne. Det blev rengøringsteknikker Rikke Nissen, der vandt. Vinder-sloganet â€ÂVi rammer den gode stil – Tænker grønt og køre el-bil†er nu påklistret bilerne og kan ses i gadebilledetâ€Â.
Med de mange nye elbiler kommer kommunen endnu et skridt nærmere klimamålsætningen om at reducere udledningen af drivhusgasser samt at nå de af FN’s verdensmål, som Kommunalbestyrelsen i Vision 2022 har valgt at arbejde særligt for.