Positiv erhvervsudvikling i Dianalund
Erhvervslivet i Dianalund vil udvikle sig positivt i de kommende år. Dianalunds borgere vil opleve en opblomstring i antallet af nye virksomheder, med deraf afledte arbejdspladser. Faktisk et betydeligt antal arbejdspladser.
Er der evidens for en positiv erhvervsudvikling
Er det en pÃ¥stand der er evidens for? Nej, det er der ikke – til gengæld er der vægtige argumenter for at det kommer til at gÃ¥ sÃ¥dan. Det skal vi ganske kort redegøre for:
- Dianalund er klar til erhvervsudvikling.
- Borgerne har taget skeen i egen hånd i stedet for at vente på hjælp udefra, som alligevel ikke kommer!
- Borgerne har taget initiativ til at oprette DUR (Dianalund Udviklings Råd) og valgt en række mennesker, som udfører et eksemplarisk stykke arbejde for at fremme lokalområdets interesser og udvikling. Fx tog DUR sidste år initiativ til en borgerundersøgelse om handelsliv, skole, fritidstilbud, infrastruktur etc. Alt sammen med henblik på at skabe positiv udvikling og fremdrift. Vi ved, at undersøgelsen allerede er blevet brugt til at skabe forandring på fx skoleområdet.
- Borgerne er blevet hørt, og der er taget udgangspunkt i deres ønsker. DUR har også taget initiativ til en helhedsplan, som snart sættes i værk med henblik på at skabe bedre rammer for såvel borgerne som de handlende og det øvrige erhvervsliv.
- I den forbindelse er der grund til at nævne E-DUR (Erhverv – Dianalund Udviklings Råd), der som vi har opfattet det, er en styrkelse af DURs virkeområde med særligt fokus på netværk og erhvervsudvikling.
- I E-DUR har en række lokale erhvervsfolk frivilligt stillet sig til rådighed for at fremme erhvervsudviklingen.
Følg med i kampen
Der er med andre ord taget en række initiativer, hvor gode og stærke kræfter arbejder for styrkelse af den lokale udvikling. Det kan godt være, at virkningen af disse initiativer ikke viser sig med det samme. Men de kommer!
Dianalunds borgere kunne have sat sig ned og accepteret, at lokalområdet langsomt afviklede sig selv. Men sådan er det ikke – der kæmpes, og kampen vil give bonus!
For kort tid siden beskrev vi, hvordan Torvet i den kommende tid vil udvikle sig. Det er sådan set bare at følge med i, hvad der kommer til at ske til foråret. Det samme gælder erhvervsudviklingen.
Følg med – se efter – og mest af alt, giv dit bidrag til at tale lokalomrÃ¥det op.
Måske tror du ikke, at din stemme betyder noget, men det gør den!
Er det ikke fantastisk – det synes vi!
bf/fb, bedre forhold – flere borgere
Skrevet af:
Bent Frederiksen og Finn Beyer
Norgesvej 16 og Godthåbsvej 3
4293 Dianalund
Indlægget findes også på facebook: https://www.facebook.com/groups/34835856274/permalink/10154147070516275/