Pas på – høj brandfare
Udgivet den 11. august 2020
De næste mange dage byder på varmt og tørt vejr i hele landet. Når det samtidig blæser bare en smule, er der øget risiko for, at der kan opstå brand i det fri, i haven eller andre steder med tørt brændbart materiale (vegetation, træhuse, stråtag osv.).
Tjek hjemmeside
Derfor opfordrer Danske Beredskaber alle til at tjekke brandfare.dk, hvis du skal grille, tænde bål, bruge ukrudtsbrænderen, bruge naturen til aktiviteter eller lignende. Og husk nu at tage cigaretskoddene med hjem – ikke kaste dem i vejgrøften, på det tørre græs eller andre steder.
Læs mere på www.brandfare.dk
Læs også de gode råd på: https://danskeberedskaber.dk/grill-og-baalsted/.
Er du i tvivl om et arrangement eller en aktivitet, så spørg gerne hos dit lokale beredskab: https://danskeberedskaber.dk/beredskaber/
Nyd de dejlige sensommerdage, men pas på hinanden og den skarpe sol.
Artikelbillede: Nature photo created by rawpixel.com – www.freepik.com