Padelgruppen
Udgivet den 03. november 2022
En gruppe af borgere i Dianalund har arbejdet benhårdt på at få padelbaner til byen og det er også nu lykkedes. Byggeriet af to padelbaner er i fuld gang og de forventes at kunne tages i brug i 2024.
Der er dannet en Padelklub som snart vil modtage medlemmer. Du kan læse mere om klubben lige her: Dianalund Padel Klub
Men hvad er Padel (tennis)
Sporten er let at komme i gang med og appellerer derfor til en bred gruppe af udøvere børn, unge, ældre og uøvede og handicappede.
Banen er omgivet af både glas og trådhegn. Begge dele bruges aktivt i spillet.
Padel er en helårsaktivitet og spilles både inden- og udendørs. De fleste udendørsbaner er åbne alle dage, året rundt og har monteret lys, så der kan spilles, efter mørkets frembrud.
Padel har fantastiske fordele, der gør spillet helt unikt:
- Nemmere og hurtigere at lære end nogen anden ketcher sport.
- Det forbedrer din reaktionstid og reflekter.
- Det kræver mindre styrke og teknik end andre sportsgrene, hvilket gør det lettere for børn og begyndere at komme i gang.
Padel er ikke så fysisk krævende , som f.eks. badminton, squash, tennis og fodbold m.fl., hvilket i sidste ende medfører færre sportsskader.
Padel er mere skånsomt overfor knæ og hofter end sport der spilles på et hårdt underlag.
Padel spilles på kunstgræs.
Det er samtidig en social sport, da det altid spilles af 4 spillere.
Padel har 2-3 gange mere effektiv spilletid, end mange andre ketchersportsgrene på grund af rebounds fra væggen og det faktum at bolden, stort set, altid bliver på banen.
Padel spilles med et bat, typisk lavet af glasfiber, carbon og kulfiber. Bolden ligner en tennisbold, men er marginalt mindre og har mindre tryk.
Banen er 10×20 meter med et net, der deler banen pÃ¥ midten. Bagvæggene og et stykke af sidevæggene er dækket af glasvægge og resten af sidevæggene og toppen af bagvæggene, er dækket af metalgitter.