På Banen blev åbnet trods hagl og blæst
Udgivet den 06. maj 2019
Der var ellers lagt op til den helt store festdag da Dianalund B&U Kultur havde indbudt hele Dianalund til at indvie den store aktivitetspark â€ÂPå Banenâ€Â. Vejrudsigten havde ellers lovet tørvejr og en del sol, men i stedet skulle det vise sig fra sin værste side.
Men på trods af det blev det alligevel en fest for de mange fremmødte. Snoren blev obligatorisk klippet af Borgmester Gert Jørgensen lige efter det første Haglvejr, også kunne festen ellers begynde. Fodbold drenge og piger kom hurtigt i gang på multibanen, E-Wall’en blev taget i brug ved DUR’s formand Henriette Fosgerau som skulle dyste mod DF’s Lars Schmidt om hvem der kendte Dianalund bedst. App’en til denne dyst kan i øvrigt findes her.
Se mere: Se video om hvordan du kommer i gang med E-wall.
Samtidig var der også kommet gang i Team VICI der viste Calisthenics på Fitnessbanen. Men endnu en haglbye satte en stopper for det.
Der løbes på byrådssalens vægge
Team JIYO der udøver parkour var også inviteret til indvielseen for at vise hvad parkourbanen kunne bruges til. De havde sammen med Tema VICI trukket ind i byrådssalen på grund af vejret. Her fik omkring 100 mennesker at se hvad de to teams hver især formåede. Særligt løbene opad væggen og de forskellige former for baglæns saltomortaler vakte stor jubel. Men i det hele taget var begge teams, rigtig optaget af at give en god opvisning selvom forholdende langt fra var optimale. Det smittede tydeligt af på publikum der også var helt med.
Musik skal der til
DJ Jack havde stillet alt sit udstyr op under en af de nye pavillionerne ved cykelstativerne uden for borgerhuset, men var også trukket indenfor på grund af vejret. Det blev på den måde lidt en totaloplevelse med HipHop, styrkeøvelser og parkour. Hvis du ikke fik set videoen fra deres fælles optræden i byrådssalen kan du gense den herunder.
Opklaring
Solen kom frem og det samme gjorde udøverne. Skaterbanen blev fejet og tørret for tredje gang, så AJ Scooters kunne komme ud og lave vilde stunts på løbehjulene. Parkour folkene underviste alle der havde lyst på parkourbanen. Det samme gjorde Calesthenics folkene, hvor der også var mange børn, der forsøgte sig med nogen af de lidt mere enkle øvelser. Team VICI gav i øvrigt lige et ekstra show på Fitnessbanen. Tema JIYO kunne heller ikke helt lade være med at vise hvad parkourbanen kunne bruges til.
Lokal hiphop
De to lokale rappere Absolut Niller og Flacofar lagde også vejen forbi og gav to mindre koncerter foran borgerhuset, da græsset ikke kommet endnu foran scenen På Banen. Til sidst var der lodtrækning blandt en hel masse flotte præmier sponsoreret af blandt andet AJ Scooters, Toolshed og Banevejens Cykler og Sport.
Pas godt på det
Selvom tidsplanen skred fuldstændig og flere af boderne pakkede sammen længe før planlagt, blev det alligevel en festlig indvielse, og Dianalund B&U Kultur håber alle vil bruge området med omtanke så det kan få lov at blive ved med at være et rart og brugbart sted at komme.