Nyt fra “PÃ¥ Banen”
Oktober var måneden, hvor pavillonerne på aktivitetsområdet endelig blev fjernet. I løbet af november måned vil legepladsfirmet UNO så gå i gang med at lave multibanen samt den interaktive væg. Multibanen kommer til at indeholde fodboldmål, hockeymål og basketballmål. Der vil også blive etableret lys på området.
Den interaktive væg, E-Wall, vil kunne få pusten op hos mange, hvis man følger de indbyggede muligheder. Man kan også tilslutte sin ipad/smartphone og lave diverse quizzer. Der vil blive mulighed for at blive introduceret i brugen af E-wall´en, når denne er blevet sat op. Hold øje med Dianalund B&U Kulturs facebookside, hvor det annonceres, hvornår intro foregår.
48 m2 overdækket scene
I december måned vil scenen blive sat op. Scenen er 48 m2 med overdækning. Der er allerede én, der har foreslået, at man kunne holde frokostkurv-koncerter, man kunne måske også holde teaterforestillinger. Det er kun fantasien, der sætter grænser, så har du en god idé, så hold dig endelig ikke tilbage med at få den ført ud i livet. Vi ved, at grundlovsfest-udvalget har planlagt at bruge scenen til grundlovsfesten i 2019.
Officiel indvielse den 4. maj 2019
Vi satser på, at det hele kan stå færdigt inden årsskiftet, men man hvad jo aldrig, hvordan vejr og vind udvikler sig og om det derfor først bliver i starten af 2019, at vi endelig kan sige, at området er færdigetableret.
Den officielle indvielse af hele aktivitetsområdet bliver den 4. maj 2019. Følg med på Dianalund B&U Kulturs facebookside og i lokalaviserne for mere information omkring indvielsen, når tiden nærmer sig.
Kost til bladene på skaterbanen
Bladene falder af træerne og lander på skateparken. I gangen i Borgerhuset står skateparkens kost. Husk at sætte kosten på plads efter brug. Bemærk alle kan få adgang til Borgerhuset, hvor der også er toiletter, hvis man har lånerkort til Dianalund Bibliotek. Man skal dog huske, at kortet er personligt og at man også skal passe på tingene der, så Borgerhuset forbliver tilgængeligt for alle.
Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår og håber at se jer til indvielsen i maj.