DIANALUND

Nyt botilbud nord for Horsens til mennesker epilepsi og hjerneskade

Mennesker med epilepsi og hjerneskade får nu mulighed for at flytte ind på et botilbud ved Nørrestrand nord for Horsens. Det nye botilbud bliver en realitet med plads til 48 beboere, efter at byrådet i Horsens Kommune netop har besluttet at godkende salg af byggegrunden til Filadelfia.

Organisationen har i forvejen flere døgn- og dagtilbud, specialrådgivning om epilepsi, specialskole samt det landsdækkende Epilepsihospital, som har adresse på Vestsjælland. 

– Vi er meget glade for købet af grunden, som er placeret med flot udsigt ind over Horsens by. Botilbuddet vil få en afdeling for unge, som har epilepsi og hjerneskade. Det bliver et helt særligt tilbud, som ikke findes i dag til de unge med epilepsi og hjerneskader, som har brug for en hverdag med støtte. Et tilbud som har været efterspurgt og haft bevågenhed, forklarer Leif Vestergaard Pedersen, bestyrelsesformand, Filadelfia. 

Leif Vestergaard Pedersen, bestyrelsesformand, Filadelfia.

Unge med epilepsi, som ikke kan bo selv, men har brug for botilbud vil på Nørrestrand ikke alene opleve et moderne hjem, men også et fællesskab med andre unge, som de kan spejle sig i. Det er med til at forebygge den ensomhed, de unge med kroniske sygdomme kan have.  Bostedet bliver en erstatning for døgn- og dagtilbuddet Stormly ved Juelsminde. De nuværende beboere og medarbejdere flytter med ind på det nye botilbud. Undervejs har man overvejet at renovere det gamle Stormly, men det var ikke muligt på en fornuftig måde. 

Byggeriet sker i to etaper

I første omgang bliver der bygget med plads til 24 boliger, som beboerne kan flytte ind i fra 2026. Adressen på Nørrestrand Alle 21 er tæt på god infrastruktur både til Horsens og Aarhus. Den er også tæt på bolig- og serviceområder og på den måde fremtidssikret. Der er nem adgang for både beboere og pårørende.  Byggeriet Nørrestrand bliver bæredygtigt og CO2 neutralt. Biodiversitet sikres via sansehave og et mere vildt område med træer, buske, blomster og urter, som giver føde til insekter, fugle og smådyr. Der er fokus på et naturskønt udeareal med forskellige dufte, smage og farver, som varierer i forhold til årstiderne. Grunden er på 10.000 m2.

del dette

Nyheder

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed