Ny informationsskærm skal styrke byens arrangementer
Udgivet den 31. januar 2025
Dianalund UdviklingsRåd (DUR) har investeret i en ny informationsskærm, der skal synliggøre byens mange arrangementer.
Dianalund UdviklingsRåd (DUR) har modtaget penge fra Sorø Kommunes Udviklingspulje til en informationsskærm, der skal synliggøre byens mange arrangementer. Den er opsat på Diana Torvet ved Puls Fitness, SuperBrugsen og Dianas Cafe og Steakhouse i Dianalund Centret.



Skærmen vil primært blive brugt til at promovere DUR’s egne aktiviteter, men der vil også være mulighed for at købe annonceplads til andre arrangementer indenfor 4293. Dog kun arrangementer – ikke reklamer.
Målet er at skabe større opmærksomhed omkring byens mange tilbud og styrke fællesskabet i Dianalund.
For mere information om annoncering kontakt DUR på mail@dianalund.dk, men forvent lidt svartid.