DIANALUND

Lovende start på Juniormesterlære i Sorø Kommune

Udgivet den 09. november 2025

Efter tre måneder med det nye undervisningstilbud Juniormesterlære kan Sorø Kommune nu se tilbage på en særdeles positiv begyndelse. Eleverne trives, lærerne oplever øget motivation, og samarbejdspartnerne ser store muligheder i at knytte skole og erhvervsliv tættere sammen.

En praktisk vej gennem folkeskolen

Siden skoleårets start har 27 elever fra 8. og 9. klasse på Stenlille Skole været en del af Juniormesterlære – et tilbud, hvor undervisningen kombineres med praksisnær læring. Eleverne går i skole tre dage om ugen og tilbringer de øvrige to dage på ZBC i Ringsted. Her får de indblik i faglige miljøer og undervisningsformer fra erhvervsuddannelserne.

Formanden for Børn- og Undervisningsudvalget, Jakob Spliid, glæder sig over den gode start:

”Vores folkeskoler gør det godt, men vi har manglet et tilbud til de elever, som lærer bedst gennem praksis. Det har vi fået nu, og jeg tror, endnu flere elever vil få et stærkt afsæt for deres fremtid.”

Eleverne vokser med opgaven

Skoleleder på Stenlille Skole, Jonas Høgh Sloth, fortæller, at eleverne oplever en ny form for motivation og ansvar:

”Med Juniormesterlære får du en skole, som rækker ud i virkeligheden – her lærer man både med hovedet og hænderne. Eleverne tager større ansvar og bliver mere selvstændige.”

Tæt samarbejde med erhvervslivet

Efter vinterferien udvides forløbet med praktikto dage om ugen i lokale virksomheder. Målet er at give eleverne en tryg og realistisk overgang fra skole til arbejdsliv.

Poul Erik Rasmussen, uddannelseschef på ZBC i Ringsted, forklarer:

”Eleverne lærer, hvordan man begår sig på en arbejdsplads og bliver en del af et fagligt fællesskab. Vi bygger bro til deres kommende praktik og erhvervsuddannelse.”

Formand for Erhvervsudviklingsrådet, Malene Frandsen, ser også store perspektiver i initiativet:

”Juniormesterlære hjælper eleverne til at vælge deres fremtid med større bevidsthed – og giver motivation til at fortsætte på en erhvervsuddannelse. Det har vi brug for.”

Fakta

  • Juniormesterlære startede ved skoleårets begyndelse 2025/26.
  • Tilbuddet gælder elever i 8. og 9. klasse på Stenlille Skole.
  • 8. klasse: 5 drenge og 6 piger deltager.
  • 9. klasse: 6 drenge og 10 piger deltager.
  • Et gennemført forløb giver adgang til erhvervsuddannelser.

del dette

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed