Fastelavnsfest på Filadelfia
Udgivet den 02. marts 2022
Der har været fastelavnsfest i mandags i den store lade ved Værkstedsvej på Filadelfia.ÂÂ
80 glade og udklædte brugere af Rehabilitering og Udviklingscentret deltog i festlighederne, hvor der blev slået katten af tønden. Alle de 18-80 årige gav den gas og tønden bank.ÂÂ
Som noget helt særligt i år var der flotte præmier fra Dianalunds erhvervsliv. Det var første gang, at Rehabilitering- og Udviklingscentrets fastelavnsfest bliver sponsoreret. En af brugerne foreslog det på et brugermøde og fik mulighed for at prøve det af.ÂÂ
16 butikker støttede op om arrangementet med præmier lige fra pizzaer til højttalere og havefrøer.ÂÂ
Alle vinderne Kattekonge Klovnen Der bliver gået til den Alle sponsorgaverne
– Det har været en stor succes. Vi fik holdt et brag af en fastelavnsfest med præmier til både kattekongen og kattedronningen. Vi er meget glade for støtten, og vi ser gerne et langt større samarbejde med byens erhvervsliv. Ikke mindst i forbindelse med vores tilbud om ’Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse’, STU, hvor vi eventuelt kan samarbejde om praktikpladser, siger Lene Nielsen, souschef på Rehabilitering og Udviklingscentret, Filadelfia.