DIANALUND
Sorø Erhverv søger deltagere til Erhvervsmesse i Herning

Fælles profilering gavner virksomheder

Det er fjerde gang, Sorø Erhverv deltager på HI-messen for at skabe opmærksomhed om lokale virksomheder og Sorø Kommune som erhvervskommune.

En af de lokale virksomheder, som tager turen til det jyske, er InnospeXion, en ny virksomhed i Sorø Kommune, som er specialiseret i produktion af røntgenbaserede inspektionssystemer. InnospeXion er underleverandør til en lang række forskellige brancher, som har det til fælles, at de har et behov for opmåling eller inspektion med stor præcision.

– For InnospeXion er HI-messen en god lejlighed til at komme i kontakt med andre dele af vores kundegrundlag end dem, vi normalt har fokus på. De fleste af vores kunder er i fødevareindustrien, men vores teknologi kan faktisk også bruges af virksomheder, der fremstiller råmaterialer og produktionsmaterialer. På messen kan vi få nogle personlige kontakter til den type virksomheder, som vi ellers ikke ville have fået.

– Som ny virksomhed i Sorø Kommune er Sorø Erhvervs fællesstand desuden en god måde at lære andre lokale virksomheder at kende på. Endelig er det en stor fordel at være med på en stor og centralt placeret stand. Det giver en langt bedre synlighed, end vi ville kunne opnå, hvis vi deltog alene. Så jeg glæder mig, siger Jørgen Rheinlænder, ejer af InnospeXion.

Foruden InnospeXion deltager også Varig Teknik A/S og Dolav, en anden forholdsvis ny virksomhed i Sorø, som er leverandør af transportemballage til bl.a. fødevareindustrien.

Større synlighed

Og erfaringerne med den fælles stand er gode, fortæller formand for Sorø Erhvervsudviklingsråd, Michael von Bülow.

– Ved at stå på en fælles stand opnår vi langt større synlighed, end hvis virksomhederne stod hver for sig. Samtidig får vi sat fokus både på virksomhederne og på Sorøs geografiske beliggenhed. For virksomhederne betyder det, at de for ret få midler kan nå ud til den samlede danske metalindustri. Erfaringerne fra de virksomheder, som har været med tidligere år, er, at man får forretning med hjem, siger han.

Igen i år har de deltagende virksomheder desuden mulighed for at invitere kunder og forretningsforbindelser til en særlig event, som finder sted onsdag den 4. oktober kl. 15.30.

Plads til flere

Sorø Erhverv har reserveret en stand på 48 m2. Den kan blive endnu større, hvis flere virksomheder ønsker at deltage. Virksomheder har desuden mulighed for at få en brochurestander med på fællesarealet på standen. Kontakt Sorø Erhverv for at høre mere om mulighederne.

Kontakt

Michael von Bülow, formanden for Sorø Erhverv, på 53 53 81 18
Johanne H. Christensen, erhvervskonsulent i Sorø Kommune, på 57 87 60 34 eller mail jhch@soroe.dk

 

del dette

Nyheder

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed