DIANALUND

Dianalund fylder 125 år med stort jubilæumsprogram

Udgivet den 08. december 2025

Dianalund kan i år fejre hele 125 års jubilæum, og det skal selvfølgelig fejres med et år fyldt med arrangementer for alle byens borgere. Jubilæumskomitéen har stablet et bredt program på benene, som strækker sig fra nytår til jul.

Programmet byder både på historiske tilbageblik, hyggelige fællesarrangementer og masser af fest.

Historien i fokus: Foredrag og vandringer

Gennem året kan du blive klogere på Dianalunds fortid. Der er flere foredrag på programmet, hvor lokale kender som Ole Munk Plum og Poul Brøns Christensen fortæller om, hvordan det var at vokse op i byen. Historiker Jørgen Mogensen deler nye historier fra 2. verdenskrig, og forfatter Bo Lidegaard kommer også forbi.

Hvis du hellere vil opleve historien til fods, er der guidede byvandringer i april og september, ligesom der er rundvisninger på Filadelfia, som selv fejrer ”Godt naboskab i 125 år” i september.

Fest, musik og samvær

Hele året er der planlagt hygge og fællesskab:

  • Året skydes i gang med fyrværkeri ved Filadelfia den 1. januar kl. 17.00.
  • I løbet af foråret er der både Forårsfest i marts og et stort Festmåltid i maj.
  • Juni byder på Sct. Hans-fejring for de yngste i byen.
  • Hele fire tirsdage i juli (startende den 7. juli kl. 18.00) er der arrangeret Picnickoncerter på banen.
  • Jubilæumsåret topper i august med den traditionelle Dianalund Byfest den 15. august og senere afsløringen af en ny skulptur.
  • Festlighederne afrundes med en stor Festmiddag i Filadelfias festsal i november.

Der tages forbehold for, at enkelte aktiviteter kan ændres eller bortfalde, og nye kan komme til. Hold øje med dianalund.dk for at se det opdaterede program.

del dette

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed