Det er blevet lettere at tippe kommunen med ny app
Udgivet den: 01. marts 2026
Har du set et hul i asfalten, et væltet skilt eller et gadelamper, der ikke lyser? Sorø Kommune har netop lanceret en ny app, Tip Sorø Kommune, som gør det hurtigt og enkelt at melde fejl og mangler direkte til kommunen.
Den nye app erstatter den gamle løsning, “Tip Sorø”, som nu er lukket. Det betyder, at hvis du har den gamle app liggende pÃ¥ din telefon, skal du slette den og hente den nye version i App Store eller Google Play for at give tip til kommunen.
Hvad kan du blandt andet tippe om?
- Huller i vejen eller ødelagte fortove.
- Fejl på gadelys og trafiksignaler.
- Tilstoppede vejriste eller oversvømmelser.
- Dårlig tilgængelighed for handicappede.
- Væltede eller mangelfulde skilte.
Sådan gør du
Når du opdager noget, der trænger til en kærlig hånd, tager du blot et billede med appen og sender det afsted. Systemet sørger selv for at registrere, hvor du befinder dig, så kommunens folk præcis kan finde stedet, hvor opgaven skal løses.
Hvis du foretrækker at bruge din computer, er det stadig muligt at indsende tips via Sorø Kommunes hjemmeside under “Tip kommunen”.


