DIANALUND

Borgerservice fortsætter på Dianalund Bibliotek

Udgivet den 25. september 2025

Ordningen med Borgerservice på biblioteket blev afprøvet i maj og juni og fik en rigtig god modtagelse. Derfor har Sorø Kommune valgt at fortsætte tilbuddet hvor man kan møde op hver onsdag mellem kl. 10 og 13.

– Vi er rigtig glade for at få Borgerservice til Dianalund, så vi kan åbne biblioteket op for endnu flere tilbud og gøre Dianalund Bibliotek til et lokalt knudepunkt for hele området, siger Biblioteksleder Randi Petersen.

Læs også: Forsøg med borgerservice på Dianalund Bibliotek

Fleksibel adgang – uden tidsbestilling

For at gøre det så enkelt som muligt er der ingen tidsbestilling. Man møder blot op i tidsrummet kl. 10-13. Erfaringerne fra prøveperioden viser, at ventetiden har været minimal.

Det kan du få hjælp til

På Dianalund Bibliotek kan Borgerservice hjælpe med en række opgaver, bl.a.:

  • Oprettelse og hjælp til MitID
  • Anmeldelse af flytning og udrejse
  • Digital selvbetjening, fx ansøgning om boligstøtte eller pension
  • Ansøgning om helbredstillæg eller beboerindskudslån
  • Undtagelser for digital selvbetjening
  • Oprettelse af digital fuldmagt

Det du ikke kan

Skal du have lavet pas, kørekort, legitimationskort eller anmelde indrejse i Danmark, skal du dog fortsat bestille tid på Borgerservice på Sorø Rådhus.

del dette

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed