DIANALUND

Beskyt dine dyr – og hold rotterne væk

Udgivet den 22. juni 2025

Har man høns, kaniner eller andre dyr i haven, er det vigtigt at være opmærksom på skadedyr som rotter. Rotter tiltrækkes af foder og varme skjulesteder – og et dårligt sikret hønsehus eller kæledyrsbure kan hurtigt blive et attraktivt opholdssted for dem. Ud over at spise foder kan rotter også tage æg, kyllinger og dyreunger.

Derfor opfordres alle dyreejere i Dianalund og omegn til at sikre deres anlæg mod rotter og være opmærksomme på tegn på aktivitet. Her følger en række konkrete råd, som både beskytter dyrene og holder rotterne væk.

SÃ¥dan rottesikrer du dit dyrehold

Løft buret fra jorden

Rotter graver gerne og søger skjul i jorden. Sørg for, at bure og huse står mindst 35-40 cm over jorden. Hold området omkring frit for beplantning og rod, så det er nemt at opdage rottehuller.

Brug egnede materialer og net

Vælg et fintmasket metalnet – maks. 1×1 cm for at holde rotter ude, og gerne 0,5×0,5 cm for ogsÃ¥ at sikre mod mus. Hele buret skal være tæt – ogsÃ¥ i top og bund. Grav gerne net eller faste plader ned omkring indhegningen for at forhindre rotter i at grave sig ind.

Opbevar foder korrekt

Foder skal opbevares i tætsluttende beholdere, som rotter ikke kan gnave sig igennem. Læg kun den mængde foder ud, som dyrene kan spise inden for en time – og fjern overskydende rester inden natten. Affald og ekskrementer bør bortskaffes i rottesikre beholdere eller via dagrenovation.

Undgå at fodre rotterne – også via fuglene

Mange fodrer havens fugle, men det kan uforvarende tiltrække rotter. Brug derfor foderautomater i stedet for at sprede foder direkte på jorden. Placér automaterne væk fra bygninger og husdyrhold.

Har du set rotter – så anmeld det

Har du observeret en rotte eller spor efter rotter, skal det anmeldes til kommunen. Jo hurtigere en indsats sættes ind, jo nemmere er det at begrænse udbredelsen. Anmeldelse og information findes på soroe.dk.

Har du spørgsmål eller brug for vejledning, kan Sorø Kommune kontaktes på: rotter@soroe.dk

Sammen kan vi beskytte både dyr og omgivelser

Ved at sikre foder, bure og omgivelser kan vi i fællesskab gøre det sværere for rotterne at få fodfæste – og samtidig passe godt på vores kæledyr.

del dette

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRÃ¥d
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed