Ændrede åbningstider på genbrugspladser og butikker fra 2. januar 2025
Udgivet den 20. december 2024
Dianalund Genbrugsplads får ændret åbningstider til fremover at være fra 9.00 til 17.00 alle ugens dage, med enkelte lukkedage, der endnu ikke er oplyst. Sorø Genbrugsplads vil fremover holde åbent fra kl. 9.00 til 17.00 hver dag – og derudover introduceres en ny mulighed for at benytte pladserne i en udvidet selvbetjent åbningstid.
Sorø Genbrugsplads skal dog ombygges i vinteren 2024-2025, og derfor åbner den selvbetjente adgang først senere på foråret. Hold øje med opdateringer på affaldplus.dk for mere information.
Også genbrugsbutikkerne får glæde af de nye tider, da deres åbningstider bliver udvidet.
Nyt tilbud fra 2. januar med Selvbetjent åbningstid
I den selvbetjente åbningstid kan du aflevere affald fra kl. 7.00 til 22.00 hver dag ( De selvbetjente pladser holder lukket 24.-26. december samt 31. december og 1. januar ). Fra kl. 9.00 til 17.00 vil der stadig være bemanding med genbrugsvejledere, der kan hjælpe med spørgsmål og vejledning.
Med de nye åbningstider håber man at gøre det endnu lettere at aflevere affald og genbrugsmaterialer – uanset om det er i den bemandede eller selvbetjente åbningstid.