DIANALUND

Ældres trafiksikkerhed sættes i fokus på to temaeftermiddage

Udgivet den 26. februar 2024

Trafiksikkerhedsrådet har i samarbejde med Ældrerådet arrangeret en temaeftermiddag for kommunens ældre trafikanter. Arrangementet afholdes to gange hhv. i Sorø og i Stenlille, så flere af kommunens ældre har mulighed for at deltage.

Ved arrangementet vil en kørelærer med stor erfaring med ældre trafikanter gennemgå en række emner, der er særligt relevante for denne målgruppe. Emnerne vil blandt andet være de oftest sete udfordringer og uheld, ny skiltning og nye regler, ny teknologi som f.eks. lane assist/vejbaneassistent og nye transportmidler som f.eks. elcykler.

Derudover får deltagerne information om, hvordan forlængelse af kørekortet foregår, nu hvor der ikke længere er obligatoriske lægetjek for at forlænge sit kørekort, samt om den måske svære beslutning eller samtale om at droppe kørekortet.

Tid, sted og tilmelding er nødvendig

De to temaeftermiddage finder sted:

Fredag den 15. marts kl. 14:00 til 16:30
Kaarsbergcentret, Dr. Kaarsbergsvej 3 i Sorø

Torsdag den 21. marts kl. 14:00 til 16:30
Aktiviteten, Sneppevej 60B i Stenlille.

Der vil være kaffe, te og kage til de fremmødte.

Det er gratis at deltage i arrangementet, men tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning samt et begrænset antal pladser. Tilmelding kan ske til arrangementer@soroe.dk 

Artikelbillede: Image by freepik

del dette

Nyheder

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRÃ¥d
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed