Kræmmere søges til Dianalund Centrets årlige Torve- og kræmmerfest
Udgivet den 29. april 2025
Loppesager, børnekræmmere og bagagerumsfund venter, når Dianalund Centret fylder torvet med liv og glade dage.
Lørdag den 7. juni kl. 10.00-14.00 forvandles Dianalund Centret til et summende torvemarked, og nu opfordres alle med noget på hjertet – eller i bagagerummet – til at deltage som kræmmere.
Gratis standplads
Både børn, voksne og bagagerumskræmmere kan få en gratis standplads på cirka tre meter. Standene tildeles fra kl. 9.00 ved Café Corner, og man skal selv medbringe bord. Det gælder om at være klar, når markedet åbner kl. 10.00.
Tilmeld dig/jer
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter “først til mølle”-princippet ved at sende en mail til eventkoordinator Michael Skov på mskov.business@gmail.com. Husk at angive, om du deltager som børne-, voksen- eller bagagerumskræmmer.
Med masser af markedsstemning, gode fund og hyggelig lokal atmosfære lover Dianalund Centret en dag for hele familien.


