U8 stævne i Holberghallen
U8 stævnet trak hele 9 hold til Holberghallen
Hele 9 hold fra Midt- og Vestsjælland dystede lørdag d. 24. februar i Holberghallen, da der var U8 stævne.
22 kampe
Der blev afviklet 22 kampe og DTH’s U7/U8 Mixhold var i aktion otte gange. Holdet vandt hele seks af deres kampe (én blev uafgjort og én blev tabt).
De cirka 100 børn med tilhørende forældre præsterede også at spise sig igennem 25 kilo pomfritter og 150 hotdogs inden de efter cirka tre en halv time forlod hallen for at nyde resten af weekenden.