De nye skraldespande
Udgivet den 27. oktober 2023
Alle har efterhånden fået leveret nye skraldespande. Lågene kan godt drille lidt i starten, men skal bare “motioneres” eller bruges nogle gange så bliver de nemmere. Det er bedst at åbne dem ved at tage fat midt for på ydersiden af lågene.

Tømmekalender
Alle har en tømmekalender der er individuel i forhold til hvor du bor og den kan findes på denne side: Find din tømmekalender her
Oversigt over typer af skrald
Oversigten herunder er taget fra folderen til husejere som du finder her: Folder til en familie boliger. Der er ligeledes lavet en folder til alle der har fælles affaldsbeholdere. Denne folder kan findes her: Folder til etageboliger.
Det er samme sorteringsregler der gælder for de to boligformer og symbolerne er identiske. Derudover er der også mulighed for at få hentet haveaffald fra marts 2024 (HUSK BESTILLING) og storskrald fra efteråret 2023. Der er afhentning af haveaffald hver 4. uge fra marts til oktober – men der skal bestilles afhentning på Affaldplus selvbetjeningsside: (Denne side virker ikke i skrivende stund, derfor ikke noget link). Storskrald bliver afhentet fire gange om året og dette fremgår af tømmekalenderen.













