Tirsdagstræf på Dianalund Bibliotek – Julehygge med juleleg
Arrangør
Dianalund Bibliotek
Kategori
Biblioteket
Dianalund Bibliotek inviterer til “Tirsdagstræf” – et uforpligtende fællesskab, hvor lokale kan mødes til hygge, samtale og spændende foredrag. Hver tirsdag byder på en blanding af socialt samvær og interessante oplæg fra eksterne gæster, der deler personlige fortællinger eller faglige emner. Her kan du møde andre fra Dianalund og omegn, nyde en kop kaffe eller te, og deltage i et væld af aktiviteter – alt sammen ganske gratis og uden tilmelding.
Efterårets program
- 17. december: Julehygge med juleleg
Kom i julestemning med Helle og Dorte til en eftermiddag fyldt med julesmåkager, hyggesnak, quiz og måske lidt bogsnak. En perfekt måde at afslutte året på.
Praktisk information
- Parkering: Der er gode parkeringsmuligheder ved Dianalund Bibliotek i Borgerhuset.
- Kaffe/te: Helle og Dorte serverer kaffe og te til arrangementet. Medbring gerne din egen kop, så der kan spares på engangskopperne.