
SommerJazz på Kunstnergaarden med Mårten Lundgren, Ida Hvid og Jacob Fischer
Arrangør
Kunstnergaarden
Kategori
Koncert Kultur Kunstnergaarden
Tirsdag den 14. juli inviterer Kunstnergaarden til en eftermiddag med levende jazz, når den svenske trompetist Mårten Lundgren gæster stedet sammen med guitaristen Jacob Fischer og bassisten Ida Hvid.
Trioen er kendt for deres sammenspil, hvor improvisation, musikalitet og nærvær går hånd i hånd. Musikken bevæger sig frit mellem legende improvisationer og velarrangerede forløb, hvilket giver publikum en levende og varieret koncertoplevelse.
Mårten Lundgren regnes blandt Sveriges mest anerkendte jazztrompetister og har gennem en årrække haft et tæt samarbejde med en række danske jazzmusikere. Koncerten arrangeres i samarbejde med Sorø Jazz.
Praktisk information
Dato: Tirsdag den 14. juli
Tid: Kl. 16.00
Entré: 200 kr.
Reservation
Reservation kan ske ved henvendelse til Rune Glyholt på telefon 40 48 05 16 eller via e-mail glyholt@post.tele.dk.
I forbindelse med besøget er der gratis adgang til udstillingerne i Kulturhuset. Saltofte Larsen Samlingen holder åbent i samme tidsrum mod entré.