
SFO på Biblioteket: Mumie-lanterner
Arrangør
Dianalund Bibliotek
Kategori
Biblioteket
Holbergskolens SFO inviteres til en eftermiddag med kreativitet og hygge på Dianalund Bibliotek, hvor der skal laves uhyggelige mumie-lanterner.
Dianalund Bibliotek arbejder aktivt for at skabe spændende muligheder for alle børn og unge i lokalområdet. Som led i dette har biblioteket indgået et samarbejde med Holbergskolen og inviterer fremover SFObørnene ned på biblioteket cirka en gang om måneden.
Denne eftermiddag er dedikeret til at lave mumie-lanterner, der er perfekte til Halloween. Biblioteket har indsamlet masser af glas, som skal vikles ind i stofrester, påføres rulleøjne og udstyres med LED-lys. På den måde forvandles de til de sejeste lysende mumier.
SFObørnene og deres pædagoger skal blot medbringe godt humør, en god portion fantasi og lysten til at være kreative. Kulturformidlerne Sanne og Stine står klar med ideer og vejledning, hvis nogen har brug for at blive hjulpet i gang.
Praktisk information
- Deltagelse er gratis.
- Tilmelding sker i samarbejde med SFO-koordinatoren.
Biblioteket ser frem til at byde børnene velkommen.