
Ny udstilling på Lokalarkivet i Dianalund om foreninger og lokale pengesedler
Arrangør
Dianalund Lokalarkiv
Kategori
Lokalarkivet Udstilling
Lokalarkivet i Dianalund inviterer til en spændende efterårsudstilling, der sætter fokus på foreningslivet i Dianalund, Ruds Vedby og Niløse. Området har gennem tiden været hjemsted for over 150 lokale foreninger samt 58 landsdækkende organisationer med lokale medlemmer.
Seddeltrykkere
Udstillingen åbner den 19. september kl. 13:00 i Lokalarkivets lokaler på Sømosevej 44, og giver besøgende et indblik i den rige foreningshistorie, der har præget området. Blandt de mange foreninger, der bliver præsenteret, er JAK’s afdeling i Niløse, som i sin tid trykte egne pengesedler – et fascinerende indslag i udstillingen.
Der vil også være fokus på Arbejderbevægelsen, Indre Mission samt andre prominente foreninger som Ruds Vedby Handels-, Håndværker- og Industriforening og Dianalund Borgerforening.
Lokalarkivet tager gerne imod nyt materiale – ogsÃ¥ digitalt
Formålet med udstillingen er ikke blot at fremvise foreningslivets mangfoldighed, men også at minde nuværende foreninger om vigtigheden af at aflevere deres materialer til arkivet – nu også i digital form.