Kunstnergården holder udstilling i Kulturhuset 12. august – 27. august
Arrangør
Kunstnergaarden
Kategori
Kultur
Jane Kantsø har gennem hele sin barndom haft kunst tæt inde på livet med en særlig plads og betydning, fordi begge forældre var kunstnere. Hendes mor var væver, faderen var billedkunstner og de udstillede over det meste af verden. Det var dog keramikken, der appellerede til hende. Ler er en af naturens råstoffer, som kan formes med de bare hænder – i utallige variationer. Hun bor på landet midt i naturen, og skulpturerne er inspireret af det organiske og levende. Den enkle form er vigtigt. Tingene skal leve, de skal indeholde en skrøbelighed eller en robusthed eller begge dele på én gang. Elementer alt levende indeholder. Jane arbejder med hårdt brændt keramik, stentøj og porcelæn.
Line Højmann er kunstner med stort K. Hun lever og ånder for det kunstneriske udtryk. Om det er maleriet, tegningen eller skriveriet. Line arbejder både i det abstrakte, grafisk abstrakte og figurative felt. En fællesnævner er paletten. Malerierne er koloristiske, hvor der arbejdes med farvernes indbyrdes samspil og modspil – og væves sammen til en smuk fortælling. Inspirationen er naturen med dens vidder, dybde, mønstre og linjer. Billederne er farverige og drømmende i deres form. Flydende penselstrøg møder stramhed. Udfordringen, at skabe ro i dette spændingsfelt mellem pænhed og vildskab, så værket lever!
Stork Majgaard er oprindeligt uddannet klassisk animator og har en del års erhvervserfaring bag sig fra film, TV og mediebranchen, primært i den animations relaterede del. Samtidig har vi at gøre med en eventyrer, der har brugt omkring 40 år af sit fritidsliv på at backpacke verden rundt på 10-kroners budget. Baggrunden fornægter sig ikke i Storks billeder. Selv kalder han sit udtryk for et â€Âout-of-context†koncept, hvor selve historien er i fokus lige så meget som det æstetiske element i selve det visuelle udtryk. Igennem Storks billeder bliver vi
præsenteret for en potentiel historie i nuet, hvor publikum, næsten ubemærket, opfordres til selv at skabe fortid og fremtid i relation til motivet. Ser man nærmere på motiv overordnet set, så er det tegneserieudtrykket der er i fokus, men også indflydelsen og inspirationen fra de mange år på vejen â€Âoff the beaten trackâ€Â. Det mellemmenneskelige element mellem mødet med fremmede kulturer på jorden, har altid været et fokus for Storks billeder på den ene eller anden måde.
Udstillingen i Kulturhuset er åben i weekender fra kl. 14:00 – 17:00
Fernisering fredag den 12. august kl. 14:00
• Gratis entré til udstillingen i Kulturhuset
• Saltofte Larsen Samlingen åben i samme tidsrum mod entré 50 kr.