
Ishøj Teater gæster Dianalund med H.C. Andersens klassiker
Arrangør
Dianalund Bibliotek
Kategori
Biblioteket Børn Teater
Kom og oplev forestillingen “Tommelise” baseret på H.C. Andersens eventyr når Ishøj Teater vækker det til live med et charmerende dukketeater, skræddersyet til de 3-9-årige.
Forestillingen tager tilskueren med på Tommelises dramatiske rejse, hvor den lille pige må gennemgå mange prøvelser, før hun finder sin rette plads i verden. Sammen med dukkerne vil publikum følge Tommelise, når hun møder velkendte figurer som Oldenborren, de uheldige skruptudser, den hjælpsomme markmus og den gnavne muldvarp, indtil hun endelig møder svalen, der hjælper hende på vej til mod lykkeligt eventyr.
Teater som et magisk rum
Børneteater er et fast tilbud på bibliotekerne i Sorø og Dianalund, og det er der en god grund til, fortæller børnebibliotekar Sanne Ginger Noer.
”Børneteateret er et magisk rum, der inspirerer til fantasi, kreativitet og gode samtaler børn og voksne imellem. Derudover giver børneteater en forståelse for livet og verden omkring os; venskaber, tvivl, kærlighed, dilemmaer, modstand, m.v.,” forklarer hun.
Sanne Ginger Noer understreger vigtigheden af, at biblioteket kan tilbyde disse kulturelle oplevelser: ”Når børn oplever teater, taler det til deres indre liv og forståelsen af dem selv. Derfor er vi glade for også at have teateroplevelser på den store palette af tilbud, vi har til børn.”
Artikelbillede: Ishøj Teater