Guddommelig mad – en sanselig rejse gennem kristendommens fortællinger
Arrangør
Dianalund Kirker
Kategori
Foredrag
Maden er mere end blot økologi, fedtprocenter og kulhydrater – den rummer fortælling, erindring, nydelse og symbolik. I en tid, hvor mange reducerer måltider til at være enten sunde eller usunde, udfordrer dette arrangement vores opfattelse. For hvad er egentlig mest sundt? Et måltid, der bringer smil, smager vidunderligt og nydes i godt selskab, eller en økologisk råkostsalat med fedtfattig dressing?
Med udgangspunkt i denne tankegang inviterer Poul Joachim Stender deltagerne med på en sanselig rejse gennem kristendommens fortællinger. Gennem smagsprøver, duftoplevelser og levende fortælling åbnes der for en oplevelse, hvor smags- og lugtesansen vækkes til live som centrale veje til at forstå og mindes de bibelske historier.
Arrangementet sætter fokus på sanser, der historisk har haft en mindre fremtrædende rolle i kirken, men som kan bringe nye dimensioner til kristendommens budskab. Kom og oplev, hvordan maden kan vække troen og erindringen på en helt særlig måde.