
Tirsdagstræf om lokale historier om dengang Dianalund blev til
Dianalund Bibliotek
Sømosevej 44
4293 Dianalund
Arrangør
Dianalund Bibliotek
Kategori
Biblioteket
Grib kaffekoppen og mød andre lokale til en hyggelig formiddag med historiske vingesus, når Dianalund Bibliotek inviterer til Tirsdagstræf tirsdag den 20. oktober 2026.
Dagens gæst er Jørgen Mogensen fra Lokalhistorisk Arkiv Dianalund. Byen startede på bar mark med få indbyggere, men uforfærdede erhvervsfolk slog sig ned. Jørgen Mogensen vil fortælle spændende historier om bl.a. Louis Kettner, landsbysmeden Peter Sørensen bag et verdensomspændende firma, Lindegrens tømmerhandel, Poul Brøns og Dianalund Centret, samt H.I. Schou og Filadelfia.
-
Hvad: Tirsdagstræf med foredrag af Jørgen Mogensen
-
Hvor: Dianalund Bibliotek, Sømosevej 44, 4293 Dianalund
-
Hvornår: Tirsdag den 20. oktober 2026 kl. 10:00 – 11:30
-
Pris: Gratis (kig forbi til kaffe, hygge og snak)