
Oplev Kragerup Gods på Herregårdenes Dag
Arrangør
Kragerup Gods
Kategori
Rundvisning
Kom med bag kulisserne på Kragerup Gods, når Herregårdenes Dag byder på en helt særlig rundvisning med godsets 8. generations godsejer, Birgitte Dinesen.
Her får du en unik mulighed for at opleve den historiske herregård gennem personlige fortællinger om godsets næsten 700 år lange historie. Undervejs deler Birgitte Dinesen både spændende historiske begivenheder, fortællinger om markante personligheder, lokale sagn og spøgelseshistorier samt minder fra sin egen opvækst på godset.
Du får også et indblik i, hvordan Kragerup Gods har udviklet sig fra et traditionelt landbrug til en moderne virksomhed med hotel, konferencefaciliteter, land- og skovbrug samt den populære Kragerup Aktivitetspark.
Rundvisning med kaffe og hjemmebagt kringle
Arrangementet begynder i hovedbygningen, hvor der serveres kaffe og kringle efter en familieopskrift fra 1829. Herefter går turen gennem den smukke hovedbygning, parken, avlsbygningerne og videre ned mod skoven og Kragerup Aktivitetspark.
Ønsker du at gøre dagen ekstra hyggelig, kan du starte med en frokost i Restaurant Blixen. Her serveres to stykker udvalgt smørrebrød ved forudbestilling.
Program
- Kl. 12.00-13.00: Mulighed for frokost i Restaurant Blixen (tilkøb).
- Kl. 14.00: Velkomst med kaffe og kringle.
- Kl. 14.15: Rundvisning med Birgitte Dinesen.
- Kl. 17.00: Tak for i dag.
Praktisk information
Dato: Søndag den 16. august 2026
Tid: Kl. 14.00-17.00
Pris: Fra 275 kr. pr. person.
Tilkøb: Frokost med to stykker udvalgt smørrebrød kan bestilles for 220 kr. pr. person.
Arrangementet afholdes på Kragerup Gods, og billet skal købes på forhånd. Køb billetter her