DIANALUND

Kreadag i Borgerhuset – lav din egen julegave eller pynt

Oplysninger om sted

Dianalund Borgerhus

Sømosevej 44
4293 Dianalund
Arrangør
Dianalund Event

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 21. november kl. 13–16, hvor Dianalund Borgerhus danner rammen om en hyggelig klippe-klistre-dag for børn og forældre.

Her kan I sammen slippe kreativiteten løs og lave personlige julegaver eller smuk julepynt til hjemmet. Der vil være mulighed for at male billeder, pynte grankogler eller dekorere dit eget motiv i flotte farver – og alle materialer er frit tilgængelige.

Undervejs kan I nyde lune æbleskiver, saftevand, te og kaffe, som sælges på stedet.

Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag fyldt med julestemning og kreativt samvær!