Måned: november 2020

I Dianalunds “baghave” holder Birkegårdens haver åbent fredag, lørdag og søndag i de tre weekender i december før jul. Her kan du opleve deres smukke haver med tusindvis af julelys overalt.

Julemarked

Også i år er der julemarked i Birkegårdens Haver, dog er det på grund af Covid-19 lidt anderledes i den forstand, at der er færre boder og der er indført ensretning i laden.

Ingen dans om juletræet

Der vil ikke være dans om juletræet i år, men julemanden kommer alligevel og han har også godteposer med til børnene.

Hvis du vil være sikker på, at der er plads den dag du ønsker at besøge haven, kan du booke tid på deres hjemmeside birkegaardens-haver.dk

Bo Depner der er præst ved Dianalund Kirker, har opstillet en julekrybbe i hans garage. Krybben åbnene den 29. november og vil frem over være åben efter Den Levende Julekalender, som åbner hver mandag til torsdag kl. 16.24 frem til juleaften.

Kig forbi til et smukt syn der særligt er flot i mørket med lysene og stemningen. Alle er velkomne. Du finder præstens garage på Holbergsvej 86.

• 

• 

• 

Undervisning i folkeskolen behøver ikke kun at være tavleundervisning i et klasselokale. I Sorø Kommune har der længe været et stort fokus på at skabe dialog og et godt samarbejde mellem kommunens skoler og virksomheder. Nu bliver det nemmere for skolerne at finde virksomheder, som tilbyder deres hjælp og ekspertise.

- Vi synes, det er rigtig flot, at så mange virksomheder i Sorø Kommune stiller sin faglighed og tid til rådighed for eleverne i kommunen. Det gør en kæmpe forskel for de unge mennesker, når de skal vælge erhverv eller uddannelse senere hen.

Sådan lyder det fra UU-vejleder på grundskolerne, Helle Poulsen, fra UU Sorø. Sammen med Sorø Erhverv har hun været med til at gøre kommunens online platform, Virksomhedsportalen, nemmere og mere tilgængelig for både virksomheder og skoler.

Fra teori til praksis

En af de virksomheder, som er en del af Virksomhedsportalen, er Broby Planteskole. I november havde de besøg af 8. A fra Frederiksberg Skole som led i klassens biologiundervisning. Her underviste planteskolegartner og virksomhedsejer Ib Johansen blandt andet eleverne i beskæring af frugttræer.

- Som virksomhed får vi rigtig meget ud af at være med på Virksomhedsportalen. Jeg elsker at undervise børnene, jeg synes det er sjovt. Og jeg tror eleverne får rigtig meget ud af det.

Og det kunne naturfagslærer på Frederiksbergs Skole, Mejse Gry Persson, bekræfte.

- I udskolingen kan biologiundervisningen ofte blive meget teoretisk. Og der kan Virksomhedsportalen hjælpe til, at vi kommer ud og får lidt jord under neglene, siger hun og fortsætter: En af mine elever kom hen til mig bagefter og sagde, at han faktisk godt kunne tænke sig at blive gartner. Det havde han ikke lige tænkt på før.

Skolen giver mere mening

På Ruds Vedby skole har 8. klasse haft besøg af Malermester Søren Sørensen, som før har været ude og undervise skolens elever i farvelære. For billedkunstlærer, Anja Pedersen, er det tydeligt, at et besøg fra en virksomhed skaber en helt anden opmærksomhed og motivation for undervisningen.

- Eleverne kan se, at det giver mening, siger hun. Og jeg tror det er noget af det vigtigste ved at gå i skole, det er, at man kan se hvilken mening giver det senere i mit liv. Og det er rigtigt vigtigt, for vi rammer nogle elever der har brug for det, tror jeg.

Selvom det pludselig var blevet koldt og Corona ligger som en tung dyne af restriktioner henover landet, lykkedes det alligevel Dianalund Centret at afholde årets traditionelle juleshow.

I år var det bugtaleren Sine, hendes frække dukke Rikke og fuglen Gilbert, der kom til Dianalund Centret for at underholde børn og voksne med deres tryllejuleshow. Det blev til 2 gange 20 minutter med masser af grin, drillerier og sang.

På grund af Corona var der i år ingen dans om det store juletræ, juletræstænding eller risengrød men der var gratis slikposer til alle børn. Dianalund Centret vil gerne takke for opbakningen, og de håber, at der næste år igen vil være mulighed for, at afholde et stort juleshow med alt hvad dertil høre.

• 

• 

• 

Året der gik, var gak.
Vi håber, at næste år falder bedre i hak med en vac(cine).

Men heldigvis faldt det i hak, at De grønne Pigespejdere og KFUM-Spejderne i Dianalund overtager den børnevenlige Sankt Hans i Dianalund Bypark.
Vi, i Dianalund B&U Kultur, har nemlig valgt at stoppe.

Vores sidste arrangement vil være i foråret, hvor Team Vici kommer til aktivitetsområdet ”PÅ BANEN” fire lørdage og holder workshops:

• 17. april - Workshop 1 (Ryg og biceps træning)
• 15. maj - Workshop 2 (Triceps, bryst og skulder træning)
• 29. maj - Workshop 3 (Ben, core og abs træning)
• 12. juni - Workshop 4 (For børn under 13 år og deres forældre)

Følg med på vores facebookside i forhold til køb af billetter (50 kr. pr. person).

Vi siger 1000 tak for al den opbakning, der har været til vores arrangementer og da vi samlede penge ind til aktivitetsområdet ”PÅ BANEN”. Aktivitetsområdet var en del af helhedsplanen for Dianalund, hvor Dianalund B&U Kultur skulle få pengene til at yngle, så vi kunne få lavet et stort og flot område. Området er overdraget til Sorø Kommune og det er dem, som man skal henvende sig til, hvis der er problemer i forbindelse med området.

Det er vores store ønske, at området vil blive til glæde og gavn for rigtig mange i mange år fremover.

Glædelig jul og rigtig godt nytår.

Hilsen
Dianalund B&U Kultur

Professionshøjskolen Absalon og Specialrådgivning med Epilepsi, Filadelfia har modtaget 519.700, kr. til et forskningsprojekt om ungdomslivet. 

Det er Epilepsiforeningens forskningsfond Inge Berthelsens Legat, der har givet midlerne til projektet, som skal finde metoder til at styrke unges mestring af de vanskeligheder, som epilepsi kan give. 

Det nye forskningsprojekt skal undersøge og komme frem til relevante redskaber, som kan hjælpe de unge godt på vej til voksenlivet. 

- Vi er meget glade og taknemmelige for at modtage midler fra Inge Berthelsens Legat. Det er vores håb, at vi med projektet vil skabe viden og udvikle redskaber, så flere unge med epilepsi får adgang til uddannelse og job, siger Charlotte Rosenberg, lektor og projektleder fra Professionshøjskolen Absalon og Laila Dahl, leder af Specialrådgivning om Epilepsi på Filadelfia. 

Undersøgelse fra 2016 med professor Poul Jennum i spidsen viser, at unge med epilepsi er langt mindre i uddannelse eller job sammenlignet med andre unge. Unge med epilepsi er også i højere grad single og bruger flere sundhedsydelser. 

https://dianalund.dk/wp-content/uploads/2020/11/Et-godt-ungdomsliv-med-epilepsi.mp4

Manglende viden og redskaber kan have stor betydning for, hvordan den unge møder og bliver mødt af de krav, som stilles til at leve et normalt ungdomsliv med uddannelse, job, fester og fritidsliv. Det kan gøre det vanskeligt for dem at vælge og fastholde en uddannelse, få job og flytte hjemmefra. 

Projektet vil arbejde med begrebet recovery, fordi der er fokus på, hvordan de unge kommer sig efter at de er blevet syge. På Professionshøjskolen Absalon og Specialrådgivning om Epilepsi vil man derfor arbejde på at udvikle nye redskaber, som de professionelle kan bruge til at støtte de unges evner til at komme sig. Den nye viden skal deles med professionelle medarbejdere, der arbejder med de unge. 

Forskningsprojektet vil omfatte unge af begge køn i alderen 15-25 år, som er blevet diagnosticeret for minimum to år siden, så de allerede har gjort sig erfaringer med livet med epilepsi. 

Det forventes afsluttet december 2022. 

FAKTA 

55.000 mennesker har epilepsi i Danmark. 

Hvad skal eftertiden huske år 2020 for?

Sidste år påbegyndte Lokalarkivet i Dianalund en tradition, hvor vi bad vore brugere om at indsende et foto eller en artikel om det, de syntes eftertiden skulle huske fra 2019. Den tradition fortsætter i år.

Sidste år var det indvielsen af parken ”På Banen”, der løb af med sejeren. Men der kom mange andre gode forslag ind: lukning af Brandstationen på Filadelfia, et hus, der brændte i Karsholte, Grundlovsfesten og mange andre ting.

I år er den alt overskyggende begivenhed nok Coronakrisen. Men andre begivenheder kan måske tænkes. Og apropos Coronakrisen: hvilket foto, brev eller artikel vil blive det ikoniske billede af Coronakrisen i Dianalund?

Send dit foto eller brev ind til Lokalarkivet til jmog@soroe.dk eller læg det i vores røde postkasse i Borgerhuset. Du kan også aflevere det i åbningstiden, torsdage kl.13-17.

Alle bidrag vil blive udstillet i Arkivet december og januar. En gruppe på 7 personer vil udpege vinderen først i januar.

Jørgen Mogensen, arkivleder

”It takes a village to raise a child”, lyder et gammelt ordsprog, som bruges til at understrege, at netværket - både det helt nære og det lidt større - har stor betydning for børn og unges opvækst. Det er udgangspunktet for Sundhedsstyrelsens og TrygFondens program ”Fælles om ungelivet”, der lige nu udfolder sig i en pilotfase, hvor Sorø Kommune sammen med fire andre kommuner skal være med til udvikle opskrifter på, hvordan kommuner fremover kan støtte et godt ungeliv. Et liv hvor tydelige og nærværende voksne skaber rammer for og viser veje til gode sociale fællesskaber og inspirerende ungemiljøer, hvor rusmidler spiller en markant mindre rolle.

”I Sorø Kommune er vi stolte af at være bannerførere på et ambitiøst program som Fælles om Ungelivet. Både fordi vi finder visionen vigtig og meningsfuld, men også fordi programmet ligger helt i tråd med vores pejlemærker for pædagogisk arbejde, hvor inddragelse og fællesskab er stærke værdier,” siger kommunaldirektør Søren S. Kjær.

Inspireret af Island

Fælles om ungelivet er inspireret af den såkaldte ”islandske model”. På Island har man gennem en bemærkelsesværdig effektiv indsats formået at få unge til at drikke mindre alkohol og ryge mindre. Her er udviklingen på 20 år vendt, så islandske unge ikke længere har Europas højeste alkoholforbrug, men i stedet har Europas laveste.

”I Fælles om ungelivet vil vi gerne se den samme udvikling som på Island,” siger Jette Jul Bruun, der er underdirektør i TrygFonden. Hun understreger dog, at der er et stykke vej endnu. Der er nemlig promiller med i plastikposerne, når danske unge går til fest - endda i en sådan grad, at danske unge ligger allerhøjest blandt Europas unge, når det handler om at drikke sig fuld.

De voksne skal lægge trædestenene

Ifølge forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø er udgangspunktet i Fælles om ungelivet, at de voksne spiller en vigtig rolle som kulturskabere og kulturbærere i unges liv - også når det gælder rusmidler.

”Det nye i Fælles om ungelivet er, at vi - fremfor at have fokus på risikofaktorer - har fokus på de forhold, der beskytter unge og skaber rammerne for et godt og sundt børne- og ungeliv. Vi tror på, at et vigtigt skridt på vejen er, at vi selv som voksne aktivt og målrettet arbejder med at støtte ungefællesskaber uden rusmidler,” siger Niels Sandø.

Jette Jul Bruun uddyber:

”I Fælles om ungelivet vil vi have særligt fokus på unges familie- og fritidsliv.Konkret handler det bl.a. om at understøtte forældres motivation for at bruge tid med deres unge, interessere sig for hvem og hvad, de bruger deres tid på, og ikke mindst turde udtrykke tydelige forventninger og sætte gode rammer for fx alkoholforbrug og hjemmetider. Der er nemlig god evidens for, at det virker, når forældre er tydelige, nærværende og engagerede. Samtidig viste det sig, at de islandske unge faktisk gerne vil være mere sammen med deres familier. Det kan måske være en støtte for danske forældre, der kan være i tvivl om deres egen rolle i de unges liv,” forklarer Jette Jul Bruun.

Kommunerne udvikler opskrifterne

Fælles om ungelivet handler også om de unges fritidsliv. Her skal programmet understøtte kommunernes vigtige arbejde med at udvikle det organiserede fritidsliv, så unge får gode grunde til at blive og forblive aktive i foreninger. Der skal også arbejdes med at påvirke kulturen i de unges fritidsaktiviteter, så de støtter op om et ungeliv uden rusmidler.

Første del af programmet er en fireårig pilotfase (2020-2023), hvor Sorø Kommunesammen fire andre kommuner i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og TrygFonden er med til af udvikle forskellige opskrifter på, hvordan danske kommuner sammen med forældre og lokale aktører kan være med til at løfte programmets vision. En central del af det arbejde er at sikre lokal viden om unge, så indsatserne i den enkelte kommune skrues sammen, så de passer til de udfordringer og potentialer, der er lokalt.

”I Sorø Kommune er vi optagede af at udvikle løsninger med udgangspunkt i konkrete problemstillinger. Derfor er vi begejstrede over, at programmet Fælles om Ungelivet lægger op til, at vi tager afsæt i en helt lokal temperaturmåling i vores arbejde med de unge,” siger Børn og Undervisningsudvalgsformand i Sorø Kommune Lars Damgaard og fortæller, at en stor del af udviklingsarbejdet i Sorø Kommune kommer til at handle om fritidslivet. ”I Sorø har vi en stærk foreningskultur, så vi ser et stort potentiale i at samarbejde med det lokale foreningsliv om at skabe gode ungemiljøer uden rusmidler. Unges trivsel ligger os meget på sinde, så vi glæder os til at sætte fokus på præcis det emne gennem Fælles om Ungelivet,” siger Lars Damgaard.

Vil skabe en national bevægelse

De resultater og erfaringer, pilotfasen løbende skaber, vil blive bearbejdet og formidlet løbende. Både mellem parterne i programmet, men også på nationalt niveau hvor videndeling skal sikre, at fx kommuner, idrætsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og andre centrale interessenter kan få inspiration til at være medløftere på visionen. Fælles om ungelivet handler nemlig også om at skabe en national bevægelse. Netop programmets nationale potentiale begejstrer Niels Sandø og Jette Jul Bruun.

”I Sundhedsstyrelsen er vi optagede af at nedsætte unges alkoholforbrug, og Fælles om ungelivet arbejder rigtig godt ind i den strategiske satsning. Vi tror på, at Fælles om ungelivet kan give os nogle flere redskaber til at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme blandt unge, siger Niels Sandø.

Jette Jul Bruun supplerer:

”I TrygFonden ser vi et stort potentiale i Fælles om ungelivet. Både fordi vi skeler til en veldokumenteret succes på Island, men også fordi vi vurderer, at programmet kan komme til at udvikle og inspirere arbejdet med det gode ungeliv i alle danske kommuner. På den måde håber vi, at unge bliver sundere, udsætter sig selv eller andre for færre unødige risici og samtidig oplever stærkere fællesskaber,” siger Jette Jul Bruun.

Fakta

Sundhedsstyrelsen og TrygFonden står bag programmet ”Fælles om ungelivet”. I årene 2020-2023 udfolder ”Fælles om ungelivet” sig i en pilotfase, hvor de fem kommuner Aalborg, Silkeborg, Odder, Sorø og Gentofte skal være med til at udvikle generiske modeller, som kommuner i fremtiden kan bruge i deres arbejde med unge og rusmidler.

Læs mere og få fakta om ungelivet på faellesomungelivet.dk

Artikelbillede: School photo created by rawpixel.com - www.freepik.com

Sorø Kommune er optaget i et klimasamarbejde der kaldes DK2020. Dette netværk har som mål ikke at udlede drivhusgasser i 2050. Man vil når dertil med lokale handleplaner der nu skal udarbejdes i samarbejde med Realdania, KL og landets fem regioner. Sorø Kommune går nu i gang med at udarbejde en ambitiøs plan, der kan leve op til Parisaftalens målsætninger sammen med den nationale klimalov

Det er et samlet Byråd, der står bag ønsket om en koordineret klimaindsats, som vil bidrage væsentligt til Byrådets Vision 2022 og til Sorø Kommunes arbejde for at bidrage til opfyldelsen af FN’s verdensmål.

”Vi er stolte af, at Sorø Kommune er udvalgt til DK2020 samarbejdet. Byrådets vision er klar, og vi har fokus på omstilling til vedvarende energi, ansvarligt forbrug og på at arbejde hen i mod at blive CO2-neutral i 2050. Vi har været i gang længe, og har f.eks. siden 2012 reduceret vores elforbrug med 23 % og varmeforbruget med 20 %. Men vi skal i yderligere dialog og involvere kommunens borgere og virksomheder og skabe handling gennem partnerskaber, som det hedder i FN mål 17. Alt det nye og det, vi allerede gør, skal nu samles i en ny og tværgående klimahandleplan, som sikrer, at vi trækker i samme retning og sammen finder de gode løsninger,” siger Gert Jørgensen, Sorø Kommunes borgmester.

Klimaplanen skal være for alle i kommunen

Sorø Kommune har længe arbejdet på at komme med i DK2020-samarbejdet. Der er blandt andet nedsat en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter for de kommunale funktioner, skoler og institutioner. Arbejdsgruppen skal sammen løfte opgaven med at formulere en handlingsorienteret klimahandleplan. Arbejdsgruppen skal også inddrage kommunens borgere, virksomheder, foreninger og andre aktører i klimaplanlægningen.

”Når vi går i gang med at formulere vores klimahandleplan, er alle med i Sorø Kommune. På Teknik og Miljøområdet ser vi allerede de politiske sager igennem med hensyn til, om der er et klimapotentiale. Dette ikke mindst med fokus på effektiv energiudnyttelse og ressourcebevidste indkøb. Det er en stor fordel, at samtlige fagcentre og udvalg nu kommer med, på hver deres måde,” siger Jens Nygaard, Formand for Teknik og Miljøudvalget.

Professionelt netværk med den nyeste viden

Det er Realdania, KL, landets fem regioner, og den grønne tænketank Concito, der står bag DK2020-samarbejdet. De har dermed har skabt muligheden for, at de danske kommuner kan træde ind i et seriøst og professionelt netværk. Her kan de kan få den nyeste viden og sparring omkring klimaudfordringer og løsninger. Også Region Sjælland er gået aktivt ind i samarbejdet. De er med til at finansiere de koordinatorer, som skal bistå de sjællandske kommuner med klimaarbejdet.

”Det er afgørende, at vi får en samlet og koordineret klimaindsats i Danmark, så vi ikke alle skal opfinde den dybe tallerken. Jo mere vi lærer af hinanden, deler viden og sikrer koordinering på tværs af strategier og geografi, jo bedre kan vi løse den fælles klimaudfordring. På den måde kan vi også bedre tydeliggøre, hvor vi som kommune mangler greb og rammer i klimaarbejdet. Det gælder både i dialogen med vores partnere, vores lovgivere og på EU-niveau". Dette siger Sorø Kommunes kommunaldirektør Søren S. Kjær. 

Alle kilder til drivhusgas skal håndteres

Det særlige ved de klimahandleplaner, som kommunerne udarbejder i DK2020, er, at alle væsentlige kilder til drivhusgasudledning skal håndteres. Det gælder blandt andet transport, landbrug, energi, kommunens bygninger, byudvikling og kommunens egne biler og ejendomme. Hver kommune skal pege på konkrete klimatiltag, der tilsammen sikrer en netto-nul-udledning senest i 2050 for hele kommunens geografiske område.

”Konsekvenserne af klimaforandringerne er allerede hverdag i landets kommuner og regioner. Og det er lokalt og regionalt, at mange af udfordringerne konkret kan løses. Derfor har de danske kommuner og regioner en absolut nøglerolle i klimakampen. I DK2020 spiller de tæt sammen, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det unikke samarbejde, vi har fået op at stå her, vil skrive verdenshistorie. Det vil inspirere både klimaaktører her i landet og internationalt, hvor medlemmerne af det bynetværk C40, som DK2020 udspringer af, i den grad kigger mod de danske kommuners klimaarbejde”. Det siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.

Fakta om DK2020-samarbejdet

DK2020-samarbejdet startede sidste år i 20 kommuner. Den nye runde havde ansøgningsfrist i oktober, og samarbejdet starter op med en digital konference den 26. november. Klimahandleplanerne skal omfatte anvisninger på, hvordan kommunerne ruster sig mod klimaforandringernes konsekvenser. Det gælder f.eks. at minimerer risikoen for klimarelaterede oversvømmelser.

Artikelbillede: Billede af Bela Geletneky fra Pixabay

Black Friday er blevet udvidet til Black Week i Dianalund Centret og der vil i den forbindelse være en mængde gode tilbud i butikkerne. Du kan se mere om tilbudene lige her Black Week.

Alle butikkerne i Dianalund Centret glæder sig til at hilse på deres kunder i det julepyntede Center og til juleshow fredag den 27. november. Husk det har aldrig været vigtigere end nu, at handle lokalt så vi også har butikkerne når Coronasituationen er ovre. “Handel lokalt – det er genialt”.