Hjælp lokalarkivet med en placering

Lokalarkivet i Dianalund har en stort anlagt udstilling og Event om oldtiden på vores egn. I den forbindelse har vi i vores gemmer fundet vedlagte motiv, som jo forestiller en bænk foran to dysser. Ingen af os ved, hvor disse dysser har ligget eller ligger. Kan læserne hjælpe os? Hvis du ved det må du meget gerne sende det på en mail til  jmog@soroe.dk Bænk med stendysse Med venlig hilsen Jørgen Mogensen arkivleder

Borgermøde om omfartsvej omkring Tersløse

DUR, Gruppen under DUR der beskæftiger sig med omfartsvejen uden om Tersløse og Sorø Kommune indbyder alle borgere i Tersløse og Dianalund til Borgermøde omkring en kommende omfartsvej uden om Tersløse. Borgermødet finder sted den 4. maj fra kl 19-21 i Multisalen på Holbergskolen. Der vil blive lagt op til debat og mulighed for at give sin mening til kende i forhold til de forslag der allerede er lagt ud.
De første forslag
Det første foreløbige forslag fra kommunens side ser ud som følger:   Foreløbig vejføring for omfartsvej og cykelsti I tillæg til dette har DUR-gruppen som arbejder med omfartsvejen lavet dette forslag:
Trafikundersøgelse
Hvis du skulle have mod på det er her også den tidligere trafikundersøgelse fra 2013, og den seneste trafiktælling fra 2016. I trafikundersøgelse fra 2013 kan man blandt andet læse at 53% af al trafik fra Kalundborgvej ind og ud af Tersløse kører til eller fra Dianalund. COWI-rapprt om omfartsvej omTersløse fra 8 februar 2013 Trafiktælling 25 november 2016

Gymnastikopvisning i Holberghallen

Det meste af Dianalund må have været i Holberghallen denne søndag, der var ihvertfald propfyldt. Det hele startede traditionen tro med indmarch hvor alle deltagende hold præsenteredes. Herefter kom Pedersborg Gymnastik IF (PGI) på med deres junior afdeling og viste hvad de kunne. Og nu gik det ellers slag i slag med det ene hold efter det andet fra Dianalund Idrætsforening, lige fra "Babyfræs" og "Ræs og Fræs" over HipHop dans og Parkour til Seniorgymnastik. Herunder følger billeder fra alle hold der viste hvad de havde lært i den forgangne sæson.

Tilbud til ensomme unge mellem 15 og 30, mangler frivillige

KOMsammen er et tilbud til unge i alderen 15-30 år, som føler sig ensomme. Det er på nuværende tidspunkt stadig i åbningsfasen og vil gerne have flere søde mennesker med på holdet. Derfor søger KOMsammen Slagelse frivillige, så hvis du er mellem 18-30 år og kunne tænke dig, at bruge 20-25 timer om måneden på at være frivillig så er det dig KOMsammen mangler.
Kontakt KOMsammen
Der bliver gået meget op i sammenhold og i det sociale, i forhold til at kunne være noget for unge mennesker der føler sig ensomme. Du kan iøvrigt læse megetmere på deres hjemmeside https://www.ventilen.dk/byer/komsammen_slagelse/ Du kan også gribe til tasterne og sende din ansøgning på mail til komsammen_slagelse@ventilen.dk og du vil blive kontaktet hurtigst muligt

Affaldsindsamling i Sorø

For at få skaffet nogle af de efterladte dåser, slikpapir og cigaretskodder af vejen, arrangerer Danmarks Naturfredningsforening igen i år, affaldsindsamling. Det sker søndag den 2.april kl. 10.00 og 13.00, også i Sorø Kommune. Hvis du har lyst til at give en hånd med, så tilmeld dig affaldsindsamlingen eller mød op på dagen. Der er nok at samle op, så du er meget velkommen til at deltage, og vi håber du har lyst til at bruge et par timer på at forskønne vores allesammens natur og få fjernet noget al det efterladte affald. Sidste år blev der indsamlet ca 2 tons affald.
Tilmeld dig her
Hvis du vil være med, så tilmeld dig på bennywer@gmail.com eller send en sms til 20860034. Du kan også møde op d. 2. april enten ved "Bord og bænke stedet" på Banevej ved Sorø sø, eller ved Dianalund bibliotek kl 10.00. Vel mødt til oprydning og forskønnelse af vores natur. Benny Werge, Helene Petersen og Joyanna Thomassen Affaldsindsamlingsinitiativ DN Sorø

Orientering fra DUR

DURs bestyrelse har på mødet den 20. marts 2017 blandt andet haft nedenstående emner til debat ifølge referat, som kan læses her i sin fulde længde.
Kunstgræsbanen
Status på kunstgræsbanen er at der er møde igen torsdag den 23. marts, og der berettes om stor optimisme omkring at nå i mål med projektet.
Aktivitetsområdet
Dianalund Børne og Ungdomskultur, der arbejder på at få etableret et nyt stort aktivitetsområde omkring Borgerhuset, samarbejder med Motionsgruppen om hvilke redskaber der skal sættes op således der ikke bliver gjort noget dobbelt. Samtidig er der kontakt med kommunen og politiker om revurdering af området.
Sammenhæng med Dianalund Centret
Der arbejdes med en løsning på, hvilken belægning der kan benyttes hen over vejen mellem borgerhuset og centret. Der afventes de sidste tegninger og priser på de forskellige delprojekter.
Møde med Sons Of Odin
Louise Sjøberg (formand for DUR) og Henrik Henriksen (medlem af DUR's bestyrelse), havde møde med repræsentanter fra Dianalund Borgerværn og Sons Of Odin. Du kan læse referatet her. Der tages kontakt til SSP Sorø, som efterfølgende vil have den videre kontakt til den nye gruppe.
Torveløb
Husk der igen i år arrangeres Torveløb hvor der foreløbig stiller 3 fra løbeklubben og DUR stiller med Louise og Martin fra Puls Fitness. Du er meget  velkommen til at komme med bemærkninger og indlæg til næste bestyrelsesmøde den 18. april på mail til Louise Sjøberg formand@dianalund.dk

Sæsonstart for Dianalund Petanqueklub

Kom til sæsonstart for Dianalund Petanqueklub tirsdag den 4. april kl 9.30. Der trænes på petanquebanerne bag tennisbanerne og fodboldbanerne ved Holbergskolen og Holberghallen Petanquebanernes placering
Alle er velkomne
Alle kan være med uanset alder eller små handicaps, så kom og prøv og få et par hyggelige og fornøjelige timer. Du kan prøve to gange helt gratis og uden forpligtelser og derefter koster det kun kr. 175,- for et helt år. Yderligere oplysninger kan fåes på telefon: 58 26 51 38 / 30 47 14 53 eller 58 26 47 09 / 41 61 82 56. Du kan også se mere her: Dianalund Petanqueklub

Stor grundlovsfest i Dianalund igen i år

Grundlovsfesten i år varer fra kl. 10-17 efter samme koncept som de andre år! Skal din forening være med? Grundlovsfesten i Dianalund er en folkefest med Kim Larsens Tivoli, optræden af lokale bands, morgenandagt, fællessang, morgenmad, Gymnastikopvisning, Holbergskolens kor m.v.
Tre toppolitikere og Poul Erik Skammelsen
Der kommer tre absolutte toppolitikere (en er ikke endeligt på plads endnu), og Poul Erik Skammelsen fra TV2 kommer kl. 14, hvor han vil styre kommunalpolitikernes debat om visionerne for vor kommune. Fjernsyn og Radio vil være tilstede. Traditionelt plejer en række foreninger at have boder på festpladsen. De der ønsker det i år, bedes henvende sig til Jørgen Mogensen inden 15. maj. Allerede nu har følgende meldt sig: Alle de politiske partier i kommunen, skakklubben, lokalhistorisk forening, Lions, Stenhuggerlauget og LAP. Festen foregår på pladsen foran Borgerhuset, Inde i huset vil Lokalhistorisk Arkiv være åbnet, ligesom vi har indbudt lokale kunstnere til at udstille i lokalerne nr. 1, 2 og 3 Mvh Jørgen Mogensen Fmd. for Grundlovsudvalget

Oldtid sammen med Kunst af Helmer Breindahl

Torsdag den 6. 4. kl. 16:00 er der reception i Lokalarkivets lokaler. Alle er velkomne.  Lokalarkivet i Dianalund og Lokalhistorisk Forening for gl. Dianalund kommune har i april kvartal en event om Oldtiden på vor egn. Danmarks Radio påbegynder en stor Danmarkshistorie 2. april, og vi lægger os i slipstrømmen af denne begivenhed for at vise den meget spændende oldtid på vor egn. Eventen består af
  • en udstilling, hvor vi har lånt Henrik Jensens store oldsagssamling
  • filmforevisning af film om oldtiden hver torsdag
  • powerpointforedrag og film et par aftener
  • korporlige og digitale ekskursioner til vore oldtidsminer
Samtidig viser vi grafisk kunst af Helmer Breindahl. Denne kunst vil være at se i Lokalarkivet og i Borgerhuset. Helmers pressemeddelelse fremsendes særskilt. Mvh Jørgen Mogensen arkivleder

Helmer Breindahl udstiller i Dianalund Borgerhus

Igennem årene har Helmer Breindahl  lavet en del sort-hvid grafik (træ- og linoleumssnit) – også fra vores lokalområde. Efter aftale med Lokalhistorisk Forening og Lokalarkivet udstiller jeg fra 6. april nogle af mine grafiske arbejder på Borgerhuset i Dianalund. Nedenstående er fra pinsefesten i Tersløse Bøgeskov, hvor mange i spilleteltet håbede på den store gevinst.

Cyklende fra før cykelhjelmenes tid…

Grafik fra  Dr. Sellsvej, hvor brødrene Svend og Axel Hansen havde henholdsvis cykel- og skomagerværksted.  Axel Hansen var samtidig en særdeles dygtig lokal maler, som solgte malerier – og lidt af min grafik fra sin forretning. Derfor ordene ”kunst og city” over indgangsdøren. Skoene gled mere og mere i baggrunden.

Nedenfor er det Dianalund Hotel på Stationsvej, mens der endnu var aktivitet.