Brommeparken har fået en kok

Beboerne på bostedet Brommeparken ved Sorø har fået endnu mere appetit på livet efter, at bostedet har ansat en kok. Det er nu Claus Bruun-Hansen, som står ved gryderne for at få vitaminer og energi i beboerne. Det lykkes til fulde.

Claus kommer fra et job som kok på restauranten Rio Bravo i København – kendt for Rio Bravo forliget fra 1983, som er det eneste finanslovsforlig indgået mellem Det Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet. Nu arbejder han i et lille køkken og laver nærende mad til otte beboere. De har fået appetitten tilbage, nu hvor de kan dufte maden i huset.

Her i køkkenet tager vi hensyn til hinanden og ikke alene til maden. Det er et helt andet psykisk miljø, og tonen er en anden. Det er en rar måde at være sammen på, forklarer Claus Bruun-Hansen. Han har tidligere i sin karriere været ansat på psykiatriske botilbud, så han vidste godt, hvad han gik ind til.

Ordningen udvides

Beboerne er med til at vælge, hvad der skal på menuen. Selvfølgelig under hensyntagen til årstiden. I dag er det stegt flæsk, forleden var det lyssej. Krydderurterne er lige ved hånden i haven, og lige om lidt er der tomater i drivhuset. Når man har epilepsi og hjerneskader, så er sanseapparatet vigtigt for det mentale velvære, forklarer institutionsleder Linda Fischer og fortsætter Beboernes sanser stimuleres ved føling, dufte og visualisering, mens de deltager i tilberedelsen, hvilket får appetitten til at stige. Beboerne får hele oplevelsen af vejen fra jord til bord. Tidligere leverede Filadelfias centrale køkken aftensmaden til alle beboerne. De leverer fortsat til halvdelen af beboerne, men efter sommerferien udvides den nye madlavningsordning til at omfatte hele bostedet. Dette glæder Brommeparken sig til.

Beboerne er med til at forberede måltiderne. Nogle kan tage med ud på de lokale gårde og købe grøntsager, nogle kan dække bord og andre kan prøvesmage. Alle hjælper til med det, de kan. Det giver også frihed og ejerskab af, hvad man putter i munden, forklarer Linda Fischer.

Man ønsker at tilgodese de sociale og pædagogiske aspekter, der ligger i, at madlavningen kan foregå som et socialt samlingspunkt, hvor beboerne deltager i det omfang, det er muligt, med rehabilitering for øje. Uden at det går ud over fødevaresikkerheden.

Claus Bruun-Hansen og Linda Fischer

Det begyndte med en fødselsdag

Det hele begyndte faktisk med, at en beboer ønskede sig en særlig ret til sin fødselsdag. Dette ønske kunne desværre ikke imødekommes, så jeg tænkte, at vi måtte give mere frihed til at vælge – også en simpel ting, som den mad vi spiser, forklarer Linda Fischer.

Der var ikke langt fra tanke til handling. Claus Bruun-Hansen har nu været ansat i fire måneder, og det er en vældig succes. Når der i Brommeparkens køkken laves aftensmad er køkkenet omfattet af fødevarelovgivningen og skal leve op til de gældende regler på området. For beboerne i Brommeparken er det ligeledes vigtig, at køkkenets fysiske rammer udstråler hygge, og kommer så tæt på et privat, hjemligt miljø som muligt.

Forskningsmidler til behandling af angst hos børn med epilepsi

Få styr på angsten – når dit barn har epilepsi, sådan lyder overskriften på nyt projekt fra Filadelfia. Trygfonden støtter projektet med 370.000 kr. 

Op mod en tredjedel af alle børn med epilepsi oplever at have angst i barndommen eller ungdomsårene. 

Men sådan behøver det ikke være. Det nye projekt skal give forældre redskaber til at hjælpe deres børn med angst. 

- Jeg er meget glad for støtten fra Trygfonden. Det er dejligt, at det lykkes at få midler, så vi kan begynde at rekruttere forældre og børn i efteråret 2023, forklarer Anne Vagner Jakobsen, projektleder og specialist i børneneuropsykologi, Ph.d. 

Anne Vagner Jakobsen, projektleder og specialist i børneneuropsykologi, Ph.d.

Gennem 10 uger får forældre til 32 børn særlige redskaber til at behandle angst. Det begynder med en workshop på Filadelfia, hvor man får viden om fx kognitiv adfærdsterapi. Børnene er i alderen fra 6-12 år. Det handler om at arbejde med angsten i tide, så den ikke udvikler sig. 

Udover at se på programmets effekt på børnenes angst, så vil man også undersøge, om det får en effekt på den belastning mange forældre oplever under sygdomsforløbet og eventuelt aflaster forældrene, fordi de får muligheder for at drage omsorg for barnet. 

- Vi klæder forældrene på med redskaber, så de kan få kontrollen tilbage og hjælpe deres børn, fortsætter Anne Vagner Jakobsen. 

Programmet er udviklet på Center for Angst på Københavns Universitet og bruges af flere kommuner til børn med angst. Filadelfia vil arbejde sammen med Center for Angst om projektet og tilpasser programmet, så det bliver målrettet til børn med epilepsi og angst.  

- Mit håb er, at vi efterfølgende kan tilbyde behandling af angst på vores sengeafsnit for børn på Epilepsihospitalet, forklarer Anne Vagner Jakobsen

Erfaring fra Center for Angst viser, at 60 % af børnene i programmet blev fri for alle angstdiagnoser umiddelbart efter behandlingen. Samme gode effekt var tilstede 6 måneder efter endt behandling.

Tekst og billede: Lene Løvschall