# Dianalund Apotek

- Link: https://dianalund.dk/butik/dianalund-apotek/
- Udgivet: 2016-10-04T04:57:39+02:00
- Forfatter: Jacob Thygesen

Dianalund Apotek er dit lokale apotek, hvor du altid kan komme ind og spørge os 
til råds om medicin, lindring og pleje. Vi har et stort udvalg i plejende og lindrende
produkter samt mange forskellige former for kosttilskud. Vi sætter den personlige
rådgivning og vejledning meget højt. Selvfølgelig for at sikre at du altid føler
dig tryg i forhold til, hvordan du skal anvende den udleverede medicin, samt hudplejeprodukter,
kosttilskud eller lindrende midler vi sælger i håndkøb. Desuden vaccinerer vi mod
influenza i sæsonen uden tidsbestilling.

## Veluddannet personale

Der er altid farmakonomer og en farmaceut til stede i apotekets åbningstid. Derudover
har vi studerende samt 2 servicemedarbejder, som står klar til at hjælpe dig, med
udbringning af medicin mm.. Vi er 12 personer på begge apoteker i alt, som veksler
mellem apotekerne.

## Udbringning

Fra Stenlille Apotek bliver der pakket medicin til forsendelse bl.a. til Plejehjem,
til medicinudleveringssteder i brugser i Store Merløse, Ugerløse og Undløse, samt
til private, der ønsker at få medicinen bragt ud mod et udbringningsgebyr.

Medicinen bestilt til udbringning inden kl. 11 i Dianalund, bliver bragt ud samme
dag. For levering i Stenlille og opland er fristen inden kl. 13 (mandag, onsdag 
og fredag) og kl. 11. tirsdag og torsdage.

[[

[[

[[

## Dianalund Apoteks historie

Stenlille Apotek opnåede sin bevilling den 18. februar 1904. Filialen af Stenlille
Apotek i Dianalund åbnede i 1974 på det daværende nyåbnede butikstorv. Dengang var
apoteket i Dianalund placeret hvor Netto ligger i dag. Siden flyttede filialen til
lokaler ved Alditorvet. Men den 28. juni 2010 åbnedes filialen i Dianalund nye lokaler
og flyttede næsten tilbage, beliggende overfor Netto. Farmaceut Birgitte Koch fik
apoteker bevillingen den 1. november 2008 efter apoteker Poul Brødsgaard.

Se også Niels G. Sørensens artikel fra Lokalhistorisk arkiv. Link til: [http://lokalhistorisk-arkiv-stenlille.dk/?id=234852](http://lokalhistorisk-arkiv-stenlille.dk/?id=234852)
